Du er her:
Sancthansnatten
Innstillinger for teksten Nedlastinger
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
Sancthansnatten.
Eventyrcomedie i 3 Acter

Faksimile
Personerne.
˹ W: ˺ Fru Berg.

˹ Pr: ˺ Jørgen Kvist, Student.
˹ H<...>: ˺ Juliane, hans Søster. Fru Bergs Børn af første
Ægteskab.
˹ Br: ˺ Anne, hendes Steddatter.
˹ P. ˺ Berg, forhenværende Gaardeier, hendes afdøde MandsFader.

˹ <...> ˺ Johannes Birk.
˹ <...> ˺ Julian Paulsen. Studenter.
Bønder og Piger.

En Nisse.
Alfer, Hougfolk, o. s. v.

(Handlingen foregaar paa Fru Bergs Gaard i
Thelemarken.)

Faksimile
3.
Første Act.
(Fru Bergs Have, der i Baggrunden adskilles
fra Landeveien ved et Stakit med en Port.
Paa høire Side Hovedbygningen, der er opført
i en smuk, moderne Stiil; tilvenstre længere
mod Baggrunden et gammeldags Bjælkehuus.)
1te Scene.
Anne (staar i Baggrunden, beskjæftiget med
at fæste Bjerkekviste over Døren til det gamle
Huus.) Strax efter Fruen og Juliane.
Anne
,
(nynnende, idet hun vedbliver med sit Arbeide.)
Og hør, Du liden Fugl paa Furukvist!
Du monne saa klagelig kvæde.
Fruen

(kommer ud paa Trappen <...> til Hovedbygningen.)
Faksimile
4.
Anne, Anne!
Anne

(vender sig et Øieblik om og fortsætter der-
paa sit Arbeide, nynnende.)
Hvi kviddrer Du ikke i Fruerstue?
Derinde er Gammen og Glæde!
Fruen
.
Men saa svar dog! Hvad er det, Du der tager
Dig fore?
Anne

(peger taus paa Bjerkekvistene over Døren, og
vedbliver derpaa:)
«Og Spurven den graa er mit Sødskendebarn,
Og Farbroer er Haren den hvide – –»
Fruen
Nei, hun bliver værre og værre!
Anne
.
«I Høienloftssale vil Ingen forstaae
Faksimile
5.
De Viser, jeg kviddrer under Lide.»
Fruen
.
Anne! Nu siger jeg Dig alvorligt, at Du
skal holde op med de Narrestreger! Glemmer
Du da reent, at de Fremmede snart maa
være her – – eller kanskee Du sletikke agter
at klæde Dig om?
Anne

(vender sig om til Fruen.)
Nei! (Vedbliver
sit Arbeide.)
Fruen
Naa! Du vil altsaa vise Dig i den Dragt, Du
der gaar i?
Anne

(som før.)
Nei!
Fruen
.
Men hvad vil Du da?
Anne
.
Faksimile
6.
Ingenting!
Fruen

(stiger ned af Trappen.)
Anne! Nu raader
jeg Dig til, at Du øieblikkelig – –
Anne

(fortsætter nynnende sit Arbeide.)
Juliane

(kommer fra Venstre med Blomster.)
Men
Moder! tal dog ikke saa haardt til hende – –
Du veed jo, at det ikke kan hjælpe – –
Fruen
.
Ja, hvad skal jeg gjøre? Varer det saaledes
ved, saa vil hun tilsidst blive reent forrykt.
Juliane
.
Du veed jo, hvoraf det kommer; men naar
Du blot er venlig mod hende, saa – –
Fruen
.
(venligt til Anne.)
Hør Anne, lad mig nu
Faksimile

7.

see, at ˹Du˺ er føielig mod din Moder; gaae nu
ind og tag et andet Forklæde paa – – Du kan
ikke vise Dig i det der!
Anne

(lægger øieblikkelig Bjerkekvistene fra sig.)
Nu skal jeg strax – – (gaar ind i Huset.)
Fruen
.
Stakkels Barn! Det gjør mig igrunden
ondt for hende – –
Juliane
.
Det er den Gamles tossede Snak, som er
Skyld i det Hele. Derinde sidder jo det gam-
le Menneske hver evige Aften og fortæller
hende Eventyr, saa at hun tilsidst troer at
see Alfer og Nisser og Haugfolk ved høilys
Dag – – – hvis han endda forstod at gjøre det
saadan – poetisk, saa fik det gaae.
Fruen
.
Faksimile
8.
Og saa det gamle Skjærerede derover, (peger
mod Bjælkehuset.)
som han ikke paa noget
Viis vil give Slip paa! – Gud veed, hvad
det var for et Indfald af min salig Mand
at sikkre ham Bjælkestuen paa Livstid, – –
havde ikke den Omstændighed været iveien,
saa skulde jeg have ladet det rive ned for
længe siden.
Juliane
.
Ja, men Moder! det vilde dog været
Synd; den gamle Bjælkestue minder mig
saa levende om Præstegaardene i de sven-
ske Romaner; der findes ogsaa gjerne en
eller anden Nisse, som gaar igjen paafra gam-
le Tomter Dage, og en smuk ung Pige med
et idealsk Navn, som Thekla eller Linda el-
ler noget Sligt – – – uf, hvor det er kjede-
ligt, at jeg skal hedde Juliane! – det er saa
Faksimile

9.

almindeligt, saa – –
Fruen
.
Naa, naa, kom nu ikke med de Nykker
igjen; – du er smuk, og hvad der er det vig-
tigste – Du er rig. Gaa nu ind og see ef-
ter, om Alt er i Orden.
Juliane
.
Og for at pynte mig –
Fruen
.
Ja, det behøver jeg vel ikke at bede om – –
Juliane
.
Nei, vær kun rolig! (Hun gaar.)
Fruen
(alene.)
Rig? – Ja, Folk troe det ialfald, men – –
naa, saa galt fat er det dog igrunden ikke
endnu, – – og er først Forlovelsen offentlig-
gjort, saa følger Brylluppet snart efter – – saa
er han min Svigersøn, og jeg har ikke mere
Faksimile

10.

at frygte. Men alligevel – – Om Papirer-
ne virkelig vare til endnu! og umu-
ligt er det ikke – – ja, vidste jeg det blot
med Sikkerhed! – – der er kun eet Sted, hvor
de kunne være at søge – i Ravnereden der-
inde – og der sætter jo Ingen sin Fod und-
tagen den Gamle og Ann{a} ˹e˺ – – Han gaar
jo alt i Barndommen; det kan ikke vare
længe med ham, og saa lader jeg rydde
op i Skramleriet derinde – – jeg maa ha-
ve Vished i Sagen, før bliver jeg ikke rolig!
(Hun gaar ind i Huset.)
Anne

(er under Fruens Replik gaaet tvers over
Scenen fra Høire til venstre.)
Anden Scene.
Berg

(aabner Døren til Bjælkehuset og kalder ud.)
Faksimile
11.
Er der Ingen derude? – – Anne, Anne! –
De svare mig ikke – – der har jeg nu siddet
og ringet mig træt, men det agte de ik-
ke paa. – Anne! – hør dog! –
Tredie Scene.
Berg. Anne (fra venstre, med en Skaal
i Forklædet.) Tilsidst Fruen (udenfor.)
Anne
.
Her er jeg, Bedstefader! – – her er jeg!
Berg
.
Naa, kommer Du endelig!
Anne
.
Har Du ventet paa mig? Jeg var i Haven –
kom nu og sæt Dig her i Solskinnet – – det har
Du godt af – – (leder ham hen til en Bænk
paa venstre Side i Forgrunden.)
Berg
.
Det blev mig saa langsomt derinde; – Pasop
Faksimile

12.

var ogsaa væk – – hvor er den henne?
Anne
.
(afsides.)
Herregud! Pasop er jo død for et
Aar siden – det har han ogsaa glemt. (Høit.)
Hør nu, Bedstefader! kan Du gjætte, hvad
jeg har her?
(Hun sætter sig ved hans Fødder.)
Berg
.
Der – – nei, jeg kan ikke – –
Anne
.
Ja saa gab da! (stikker ham et Jordbær
i Munden.)
Berg
.
Jordbær! – Du er dog mit gode Barn!
Anne
.
Javist er jeg! – men hvad var det saa,
Du vilde˹?˺ – –
Berg
.
Faksimile
13.
Ja, lad mig see – – hvad var det nu? – Jo,
nu mindes jeg – jeg vil vide, hvad der fore-
gaar derover. De sætte Huset paa Ende – – de
skrige og larme som – –
Anne
.
Og Du veed ikke, hvad det gjælder?
Berg
.
Nei, jeg har ikke hørt Noget – – har Du?
Anne
.
Javist! De vente Fremmede; Jørgen kom-
mer hjem.
Berg
.
Jørgen? – – See, see! Det er jo Studenten.
Anne
.
Og saa er der en Anden i Følge med ham.
Berg
.
Saa? Hvad er han for Noget?
Anne
.
Faksimile
14.
Han er – han er forlovet med Juliane; men
det er der nu Ingen, som veed – –
Berg
.
Ikke det! Men jeg vil vide – jeg vil – – –
nei, det er mit gamle Hoved, som løber
rundt for mig – – jeg er jo en stakkels Føde-
raadsmand, som – –
Anne
.
Ja ja, Bedstefader! jeg veed, hvad Du vil
sige – – men Du glemmer reent Jordbærre-
ne! Kom, lad mig made Dig, ligesom jeg
gjorde med Dueungerne i gamle Dage.
Berg
.
Ja, det var før din Stedmoder lod dem
slagte – –
Anne
.
Ja seer Du, det var nu nødvendigt, for
de gik og pillede Kornet op paa Agerne, de
Faksimile

15.

smaae tyvagtige Tingester – (tørrer Øinene.)
– – Men forresten kan Du jo ikke undre Dig
over, at de derinde – at Moder og Juliane ere
anderledes mod Dig, end jeg – – de ere jo
mere fremmede her – medens vi to ere
fødte og opdragne sammen – –
Berg
.
Vi to? ˹–˺ Aa ja ja! – Du kan have Ret – –
Anne
.
Ja, er det kanskee ikke sandt? Har Du ik-
ke, fra jeg var ganske lille, fortalt mig Alt
hvad Du har oplevet her – om salig Bedstemo-
der og min egen Moder og det vi ellers
havde kjært? – Og det, som Du saaledes har for-
talt mig, seer Du, det synes det mig, som
om jeg selv har oplevet – – {o}Og saa de gamle
Viser og Eventyr! Mangengang er det mig,
som om jeg selv havde været med, som om
Faksimile

16.

jeg selv havde siddet inde i Bjerget og seet
og hørt paa al den Herlighed, Du har fortalt
om, og naar saa de Andre derover ikke
kunne forstaae mig, og tale haardt til mig,
saa – – (kaster sig om hans Hals.) Bedstefader,
Bedstefader! jeg har Ingen i Verden uden
Dig! –
Berg
.
Siig ikke det, Barn! – saalænge den gamle
Bjælkestue staar, saa er ikke al Velsignelse
vegen fra Gaarden her – – derinde har Din
fromme Moder sunget Dig i Søvn, indtil
hun selv sov ind; der levede din Fader til-
freds og glad, indtil vi fik den nye Frue
paa Gaarden; men saa var Alting for-
smaat og for simpelt – saa skulde det nye
Huus bygges op med prægtige Stuer og høie
Sale – – saa døde din Fader, og snart var der
Faksimile

17.

ingen Anden tilbage i Bjælkestuen end Du
og jeg.....
Anne
.
Og den gamle Nisse paa Loftet.
Berg
.
Han vil holde sig til de gamle Tomter i
det Længste – – og naar saa den unge Frue
flytter ind derover – –
Anne
.
Juliane mener Du?
Berg
.
Javist, Jomfruen – –
Anne
.
Nei men Juliane skal ikke boe her, Bed-
stefader – –
Berg
.
Naa saaledes! – de skal leve høit i Byen.
Anne
.
Faksimile
18.
Neivist – Brudefolkene faar Gaarden Bir-
kedal i Brudeskjænk og – – –
Berg
.
Hva – hvad siger Du?
Anna
.
Jeg siger at, – – –
Berg
.
Hvad kaldte Du den? Hvad kaldte Du
Gaarden?
Anna
.
Birkedal. Du veed jo, det var ˹den,˺ som Fa-
der vandt, dengang han laa i Proces med
Arne, som eiede Gaarden – – –
Berg
.
Birkedal, Birkedal – ja, ja – nu begynder
jeg at mindes – – men hvoraf veed Du, at
den skal skjænkes bort?
Anna
.
Faksimile
19.
Det hørte jeg, at hun derover – Moder me-
ner jeg – talte om igaar; – men Ingen
maa vide det i Forveien, og – –
Berg
.
Det maa ikke skee! – Anne – det maa ikke
skee! – – –
Anne
.
Men Bedstefader! hvad fattes Dig?
Berg
.
Intet, Barn, Intet! – – jeg begynder bare
at mindes Noget, som længe har været
glemt – – –
Fruen
.
(kalder inde i Huset.)
Anne! Anne!
Anne
.
Men hvad er det, Bedstefader?
Berg
.
Intet, Intet, Barn! – – Gaa ind – jeg troer,
Faksimile

20.

de kalde paa Dig – –
Fruen
.
(som før.)
Anne! saa skynd Dig dog!
Anne
.
Ja ja! nu kommer jeg!
Berg
.
Gaa, gaa nu! Og saasnart det er blevet
mørkt, saa see ind til mig – –
Anne
.
Det vil jeg; men vær nu rolig saa-
længe – –
Berg
.
Bryd Dig ikke om mig, Anne! – – Mit
gamle Hoved, mit gamle Hoved – hvor det
er blevet svagt og glemsomt!
(Anne følger ham ind i Bjælkestuen og
gaar derpaa henimod Hovedbygningen,
hvor hun møder Fruen og Juliane paa
Faksimile

21.

Trappen.)
Fjerde Scene.
Anne. Fruen. Juliane.
Fruen

(til Anne.)
Herregud, hvor bliver ˹Du˺ dog af.?...
Skynd Dig nu og gjør Theebordet istand; de
komme alt ned ad Bakken.
Anne

(ordner Bordet i Forgrunden, idet hun nyn-
ner en Folkevise.)
Juliane

(retter paa sit Haar.)
See, Moder! sidder det
nu rigtigt?
Fruen
.
Ja, vær Du ganske rolig.
Juliane
.
Gud, Moder, hvor mit Hjerte banker! jeg
er saa beklemt!
Faksimile
22.
Fruen
.
Men Du er vist ogsaa altfor stærkt snøret,
Barn!
Juliane
.
Uf nei, det kommer naturligviis ikke
deraf; en ung Pige maa jo altid være
saadan benauet, naar hun venter sin Kjæ-
reste, især i Begyndelsen, – og Birk og jeg
have kun sjelden seet hinanden. Jeg reiste
fra Christiania˹,˺ strax efterat vi bleve forlove-
de, og her har han ikke været siden – – og
saa den delicate Stilling, jeg befinder mig
i! – Ingen her paa Gaarden kjender til For-
lovelsen, som først skal offentliggjøres imor-
gen – – men sæt nu, at Birk glemmer sig
selv, at han løber hen og omfavner mig
her lige ved Landeveien, saa er Hemme-
ligheden røbet – og – –
Faksimile
23.
Fruen
.
Aa, det behøver Du sletikke at frygte for;
Du har jo paalagt ham at holde Sagen dulgt,
og desuden er Birk ikke af dem, som bru-
se op – – han er ikke af de lidenskabelige
Mennesker.
Juliane
.
Ak nei, det skal Gud rigtignok vide, at
han ikke er; – – hans Breve vise det ogsaa;
de kunde saamæn for den Sags Skyld gjerne
være fra en Ægtemand. – – Moder, jeg maa
sige Dig Noget – jeg skulde igrunden gjerne
see, at Forlovelsen ikke saa hastigt blev of-
fentliggjort.
Fruen
.
Men Juliane! hvad er nu det for Snak!
Juliane
.
Ja, Moder! Du kan ikke sætte Dig ind i min
Faksimile

24.

Stilling; naar man har andre Erindringer
at dvæle ved – – –
Fruen
.
Erindringer? – Saa! – – Du mener vel Nar-
restregerne fra den Tid, da Du gik i Insti-
tutet. – Jeg vil raade Dig til, at Du ikke la-
der Birk mærke noget Saadant, – – og hvad
Forlovelsen angaar, saa er den Sag afgjort –
– det er ikke mere at tale om.
Juliane
.
Ja ja! jeg seer nok, at jeg maa lide og
tie – – det er jo ogsaa Kvindens Lod i Ver-
den. – – Gud, der er de! ˹–˺ Moder, see dog! sid-
der min Kjole rigtigt? – ˹–˺
Femte Scene.
De Forrige. – Birk og Jørgen (komme
fra Baggrunden med Randsler paa
Ryggen.)
Faksimile
25.
Juliane
.
Johannes!
Birk
.
Juliane – – kjære Juliane!
Anne

(vil gaae ind i Huset, men ved Lyden af Birks
Stemme standser hun og betragter ham ufra-
vendt.)
(Birk og Juliane række hinanden Haanden.)
Birk

(vedblivende.)
Lad dette Haandtryk betyde en
Omfavnelse – – Du har jo paalagt mig ikke
at røbe Noget.
Juliane
.
Ja – javist!
Birk
.
(hilser paa Fruen.)
Jørgen
.
Faksimile
26.
Og da der er en Ven i Farvandet, som
ikke er indviet i Hemmeligheden, saa – –
Juliane
og
Fruen
.
En Ven!?
Jørgen
.
Ja, en, som jeg har bragt med, en præg-
tig Fyr; – – aa ja – Du kjender ham vist
af Bladene, Juliane! det er Kritikeren Julian
Paulsen – – han er meget bekjendt derinde
i Christiania – – han og jeg er Duus – vi gaae
ofte Arm i Arm og røge vor Cigar – – ikke
sandt, Birk?
Birk
.
Jo, det forstaar sig.
Anne

(har imidlertid nærmet sig til Birk og ræk-
ker ham Haanden.)
Jeg vil ogsaa sige Dem
velkommen!
Faksimile
27.
Birk
.
Aa, jeg beer – – –
Fruen
.
Men Anne dog!
Birk
.
Jeg lagde sandelig ikke Mærke til – – – Det
er formodentlig ogsaa en af Familien?
Fruen
.
Min Steddatter. (hviskende.) Stakkels Barn,
hun er ikke altid saa vel forvaret. (til
Anne.)
Gaa hen og pas Dit Arbeide!
Anne

(gaar hen til Bordet igjen.)
Birk

(hviskende til Fruen.)
Ah saaledes! Ja gan-
ske rigtig, nu erindrer jeg, Juliane har for-
talt om hende.
Jørgen
.
Faksimile
28.
Men hvor bliver dog Digteren af?
Juliane
.
Digteren! Hvad? er han ogsaa Digter?
Jørgen
.
Ja vel er han Digter, og det en ægte Digter –
mørk og vild – – han er især stærk i det Natio-
nale – –
Juliane
.
Saa?!
Jørgen
.
Rigtignok har han ikke offentliggjort Noget
endnu, men Alle ere enige i, at det vil
blive noget Udmærket, naar det først kom-
mer.
Juliane
.
Nei men det er dog interessant!
Fruen
.
Nu, han skal være os hjærtelig velkommen. –
Faksimile

29.

Men ville I ikke skille Eder af med Randsler-
ne saalænge? – Theebordet venter allerede.
Jørgen
.
Det er fortræffeligt, for vi ere igrunden baade
sultne og tørstige! (Alle gaae; Birk & Jul: sidst, Haand i Haand.)
Sjette Scene.
Paulsen (kommer fra Baggrunden.) Senere Anne.
Paulsen

(standser ved Porten og seer efter Birk og Juliane.)
Hvad skal det sige? – – Allerede saa fortrolige – Haand
i Haand – – ja, for Haand i Haand gik de, min Sjæl!
(Kommer frem.) Det kan man kalde at introdu-
cere sig i en Fart! – Saavidt jeg veed, har han al-
drig været her i Huset før, – – naa, det maa være
nogle gemytlige Mennesker her paa Gaarden – op-
rindelige rimeligviis og uden Reflexion – men lad
gaa! – – Oprindeligheden – det – det Primitive har jo og-
saa sin Berettigelse – det er ialfald nationalt – og – –
Faksimile

30.

og – – – Men hvis jeg nu kommer her og ved
mit mørke, sønderrevne Væsen bringer en Mis-
klang ind i dette stille huuslige Liv – og at det
vil skee, det er jeg næsten vis paa! – –
Anne (kommer med en Theemaskine, som
hun sætter paa Bordet.)
Paulsen
,
(vedblivende.)
Det er maaskee bedst, at jeg lister
mig bort igjen, medens det endnu er Tid. – – Men
see der! en ung Pige og et opdækket Spisebord! –
– – lister jeg mig bort, saa kommer jeg til at
anrette Ulykken paa et andet Sted; thi jeg veed,
jeg kan ikke undgaae min Skjebne; – – altsaa,
det er afgjort, jeg bliver! – – Tys! hun synger –
ah! jeg er vis paa, det er den rene uforfal-
skede Klang fra Graneskoven. (Lytter.)
Anne

(nynnende, uden at bemærke ham.)
«I Lien er Hundrede Fugle smaae,
Men ingen af dem er min Mage;
Faksimile
31.
Og derfor maa jeg sidde i Lyngen graa
Og sørge de lange Dage.»
Paulsen
.
Ingen – Ingen er deres Mage, siger De? – – –
Saaledes gaar det ogsaa mig! – Aa, Herregud,
Jomfru! syng dog et Vers til, blot et eneste!
Anne

(betragter ham med et halvt Smiil.)
Hm! – –
nei, jeg vil ikke synge mere.
Paulsen
.
Jeg er ogsaa saadan en graa Fugl, som In-
gen kan blive klog paa; jeg staar ogsaa alene.
Anne

(vender sig fra ham og vedbliver sit Arbeide.)
Gaa ind – gaa ind! – – der er de Andre!
Paulsen

(afsides.)
Atter et Væsen, som min Nærvæ-
relse har forstemt! – – Skal jeg gaae ind, eller – –
Faksimile

32.

jo, jeg troer, jeg gjør det. (Retter paa sin
Paaklædning.)
Hvis jeg var forfængelig, saa
vilde jeg finde, at det i min Stilling er ret
interessant, saaledes at lade sig præsentere af
sine Venner, forinden man selv fremtræ-
der. Naar da Forventningen er spændt, og
man træder ind, saa støder den Ene til den
Anden og ˹saa˺ hvisker ˹man˺: «Er det ham? er det ham? –
et aandrigt Ansigt – et skarpt Blik – noget
melankolsk – men interessant – forbandet in-
teressant – man kan strax see, at» – – – Naa.,
der komme de nok!
Syvende Scene.
De Forrige. Fruen. Juliane. Birk. Jørgen. – ˹Senere˺ Nissen.
Jørgen
.
Ei! der er han jo! Velkommen efter, Du!
Paulsen
.
Undskyld, Frue! – Jeg nødes til at præsentere
Faksimile

33.

mig selv. Jeg har rimeligviis ikke den
Ære – – –
Fruen
.
Ih, jo vist! De er os allerede bekjendt,
og – –
Juliane
.
(hviskende.)
Lad mig – lad mig! (til Paul-
sen.)
Og det fra en saadan Side, at vi maa
takke dem dobbelt, fordi De fulgte med.
Paulsen
.
Aa, jeg beer – –
Fruen
.
Men vær nu saa gode at tage Plads.
Paulsen
.
Takker, takker!
(De sætte sig om Bordet; Fruen skjænker
Thee; Anne bringer den omkring.)
(Det begyn <...> der at skumre.)
Faksimile
34.
Paulsen
.
Saa! nu er jeg da endelig ved mine Øn-
skers Maal – – her i den stolte, vilde Natur –
Birk
.
Nei, om Forladelse, her er Haven.
Paulsen
.
Ligemeget! – jeg suponerer det er en
Skov! – – for i den stolte, vilde Natur; – – skal
jeg nogensinde finde min Oprindelighed igjen,
saa maa det være her – –
Juliane
.
(sagte til Jørgen.)
Min Gud, hvilke interes-
sante Ideer han har!
Jørgen
.
(sagte.)
Ja, det troer jeg nok.
Birk
.
(afsides.)
Hvad! ogsaa hun!
Paulsen
.
Jeg har længe glædet mig til denne Udflugt –
Faksimile

35.

det vil da sige, forsaavidt jeg formaar at
glæde mig over Noget. Aldrig har jeg til-
bragt nogen Sancthansnat paa Landet før,
og det er jo netop paa den Tid˹,˺ at det
nationale – det – det primitive Liv kommer
tilsyne befriet for alle Baand – – ja, ikke
sandt, min Ven! Du har lovet at føre
mig op paa Sancthanshaugen?
Jørgen
.
Jo vær Du kun rolig; derop maa vi alle-
sammen. Vi skal more os til den lyse
Morgen; for paa Sancthansnatten gaaer In-
gen tilsengs.
Paulsen
.
Ikke tilsengs?
Jørgen
.
Nei, det maa Du finde Dig i; det er
en gammel national Skik.
Faksimile
36.
Paulsen
.
Saa! Ja, det var ogsaa det, jeg
meente – – – O, hvor det skal gjøre godt at
bade sin Sjæl i den friske Natteluft.
Juliane
.
(afsides til Birk.)
Gud, hvor han er sød!
Birk
.
(ironisk.)
Ja, ikke sandt?
Fruen
.
Saa De sværmer altsaa for Naturen? – Ja,
det gjorde saamæn min salig Mand ogsaa –
Paulsen
.
Virkelig? Hr. Berg var et poetisk Gemyt?
Fruen
.
Berg? Nei tvertimod, han var Procura-
tor. – – Det er min første Mand, jeg mener, –
Jørgens og Julianes Fader – –
Paulsen
.
Faksimile
37.
Naa ja, det kan jeg tro; (til Juliane.) poeti-
ske Dispositioner pleie jo at være arvelige. –
Naar De forresten troer, at jeg sværmer for
Naturen, saa forholder det sig ikke saa, for-
udsat at De ved Sværmeri forstaar denne
blinde Fortabelse i Gjenstandene – denne – – –
{j}Jeg har eengang sværmet, men det er
forbi!
Birk
.
(hviskende.)
Ja, det var jo for hende med –
Paulsen
.
Jeg beder Dig, Birk, saar ikke mine Følel-
ser. – – Men hvad var det nu egentlig, jeg
vilde talt om?
Birk
.
Naturligviis om Dig selv. Du sagde – –
Paulsen
.
Ganske rigtig – nu har jeg det! Det var det,
Faksimile

38.

jeg vilde have sagt – hvad der gjør mig Na-
turen saa tiltrækkende, er de gaadefulde
Væsener, hvormed Folketroen beliver den.
˹
(Nissen stikker Hovedet frem i Loftslugen paa Bjælkehuset.)
˺
Juliane
.
Ja, ikke sandt? det samme siger jeg ogsaa.
Paulsen
.
Jeg for min Part betragter nu Nisser og
Haugfolk og Sligt som symboliske Begreber,
hvormed de gode Hoveder i gamle Dage ud-
trykte deres Ideer, som de ikke kunde gjen-
give med den rette videnskabelige Betegning.
See, derved bliver nu Naturen saa interes-
sant – saa philosophisk betydningsfuld.
Birk
.
Aa Vrøvl! (Nissen sætter sig i Loftslugen.)
Paulsen
.
Ja, jeg veed, det er en dristig Tanke; men
det er en Egenhed ved mig at tænke dristigt –
Faksimile

39.

jeg kan ikke hjælpe for det.
Juliane
.
Ja, poetisk er det ialfald; det veed Gud!
Birk
.
(afsides.)
Ha! det er en – en Gaas!
Paulsen
.
(til Juliane.)
Ja, ikke sandt – De er enig med
mig? – – Hvad ˹vare˺ er vel Sagnene og Eventyrene,
˹naar ikke vi, som – som have faaet et poetisk Øie, forstode at˺
i Bondens Mund? noget tosset Snak, som
˹lægge noget Betydningsfuldt – noget Philosophisk i dem, som – –˺
Nissen
<...> (reiser sig.) Ho, ho, ho, ho!
<...> (trækker sig tilbage.)
Paulsen
og
Juliane
.
(forskrækkede.)
Uf, hvad var det!
Jørgen
.
Ha, ha, ha! tag Dig iagt, Paulsen!
Birk
.
Hvem veed, om det ikke var Nissen selv! –
Faksimile

40.

den gamle Bjælkestue seer ud til alleslags!
Anne
,
(der med Opmærksomhed har lyttet til Sam-
talen, udbryder hæftigt.)
Ingen skal tale me-
re om dette – Ingen! De skal tie{,}stille –
Allesammen – – jeg vil det! (reiser sig.)
Paulsen
.
Men Gudbevares – jeg – –
Fruen
.
Anne, Anne dog! – hvad tænker Du paa?
Anne
.
Ingen maa spotte over den gamle Bjælke-
stue der! – – Jeg vil det ikke! – – – (peger paa
Paulsen.)
Jeg forstaar ikke Alt, hvad han der
har sagt – – men noget Godt kan det ikke
være – det føler jeg.
Birk
.
Men gode, lille Anne – – (reiser sig.)
Faksimile
41.
Anne
,
(hviskende, idet hun lægger Haanden paa Panden.)
Der kan Ingen forstaae, hvorledes jeg har det –
her skjønne de ikke, at det, de lee ad, er mig
mere værd end Alverdens Guld.
(Hun gaar ind i Huset.)
Birk

(seer efter hende.)
Men hvad gik der dog af Pi-
gebarnet?
Paulsen
.
(afsides.)
Atter har mine sælsomme Ideer
gjort en Ulykke! – (til Fruen.) Det skulde
gjøre mig meget ondt, hvis – –
Fruen
.
O nei! Jeg maa tvertimod bede Dem
undskylde – – De kan tro, jeg skal skjænde
paa hende.
Birk
.
Faksimile
42.
Nei vist ikke, bedste Fru Berg!
{Fruen}Juliane
.
Men hun er ikke altid saa rigtig – – ja,
De forstaar mig nok.
Jørgen
.
Det er Bedstefaderens Eventyr, som har
gjort hende fortumlet i Hovedet; – men –
for at komme til noget Andet – jeg syntes
her blev talt om Punsch – – ialfald skulde jeg
foreslaae, at vi fik Noget at styrke os paa,
inden vi gjæste Sancthanshaugen –
Paulsen
.
Hør ham! hør ham! (Alle reise sig.)
Fruen
.
Men saa maa Du være os behjælpelig, Jør-
gen! Du forstaar Dig dog vel paa Punsch-
lavning?
Jørgen
.
Faksimile
43.
Ja, det skulde jeg mene!
(Han og Fruen gaae ind.)
Juliane
.
Og jeg vil imidlertid hente min Hat. –
Farvel saalænge, Hr. Paulsen! (I Forbigaa-
ende til Birk.)
Han har ikke den fjerne-
ste Anelse om, at vi ere forlovede.
(gaar ind.)
Birk
.
Nei, det er meget naturligt!
Paulsen
.
Gudsdød, hvor hun er elskværdig! ˹Der er noget –
noget Nordisk ved hende, som tiltaler mig saa mærkeligt – –˺
Birk
.
«Her skjønne de ikke, at det, de lee ad, er
mig mere værd end Alverdens Guld» – – –
Jo, jo! jeg troer, at jeg begynder at forstaae
hende – –
Paulsen
.
Faksimile

44.

(slaar Birk paa Skulderen.)
Birk! Du er
min Ven!
Birk
.
Naa naa – hvad vil Du?
Paulsen
.
Jeg siger, Du er min Ven!
Birk
Ja, det veed jeg jo – –
Paulsen
.
Jeg er saa lykkelig iaften! – Birk, lagde
Du Mærke til det Øiekast, Frøkenen sendte
mig?
Birk
.
Nei, jeg lagde sletikke Mærke til Frøke-
nens
Øiekast –
Paulsen
.
Jo, seer Du, da hun – –
Birk
.
Faksimile
45.
Aa, jeg gider ikke høre Noget!
Paulsen
.
Naa, ja ja – efter Behag! – Forresten er det
saamæn ikke venskabeligt af Dig at svare
mig i den Tone, naar Du seer, at jeg en
enkelt Gang er bleven muntert stemt; –
Du veed, hvor lidet der skal til for at gjøre
mig mørk og bitter – –
Birk
.
Hør, veed Du hvad – nu er jeg kjed af den
evindelige Snak om dine Lidelser, dit mør-
ke Humør og alt det Vrøvl – – det er lutter
Affectation – –
Paulsen
.
Naa, Du gode Gud! saa jeg er affecteret!
Det har jeg rigtignok ikke vidst før.
Birk
.
Ja, det er Dine Venners Forsømmelse!
Faksimile
46.
Ottende Scene.
De Forrige. Jørgen (med to Punschglas.)
Jørgen
.
See, her er Fortropperne, Gutter! I har ikke
godt af at staae her med tørre Munde – –
Paulsen
.
Du er en prægtig Fyr, Jørgen!
Jørgen
.
Ja, har Du nogensinde tvivlet derpaa?
(gaar ind.)
Paulsen
.
(For sig selv.)
Lad ham kun suurmule – –
jeg vil drikke! ˹–˺ Punschen er et Umiddel-
barhedens Bad, som – – Umiddelbarhedens Bad!
Det var et godt Udtryk – det skal han s'Gu'
høre, enten han vil eller ikke. – (Tager et
Glas.)
Jeg maa see til at forsone ham! – –
(høit.) Hør, Birk! skal ikke Du og jeg drik-
Faksimile

47.

ke Duus?
Birk
.
Snak! Vi er jo Duus!
Paulsen
.
Men alligevel – jeg tænkte dog – –
Birk
.
Ja ja – en anden Gang.
(gaar ind i Haven tilvenstre.)
Paulsen
.
See, see! Der render han sin Vei – – men
hvad Fanden fattes ham dog? – – Aa, jeg Dum-
rian! – jeg ubetænksomme Menneske skulde
jeg sagt! – – – Jeg har stukket ham ud hos
Frøkenen, og det ærgrer han sig over – det
er Sagen. Nu husker jeg det: det lod vir-
kelig, som om han gjorde lidt Lykke, før jeg
kom; men saa var det forbi. – – Han gik
ind i Haven – godt! {j}Jeg maa komme ham
Faksimile

48.

i Forkjøbet og tilbyde hende min Arm paa
Spadseertouren.
(gaar ind i Huset; paa Trappen mø-
der han Anne, for hvem han bukker
dybt.)
<...> (Det er nu bleven mørkt.)
Niende Scene.
Anne (med en Punschbolle og Glasse, som
hun sætter paa Bordet.) Senere Nissen.
Anne
.
Der foregaar noget Besynderligt ved mig
iaften; men hvad det er – det veed jeg ikke.
Saaledes har jeg aldrig været tilmode før – –
Nissen

(viser sig i Loftslugen paa Bjælkehuset.)
Anne
.
Det er ligesom naar jeg længe har gaaet
og grublet over en gammel Vise og plud-
selig troer at erindre den: – – Men bedste-
Faksimile

49.

fader! – Det er sandt – jeg lovede jo at kom-
me ind til ham, saasnart jeg kunde – –
det havde jeg saanær glemt!
(gaar ind i Bjælkehuset.)
Tiende Scene.
Nissen

(stiger ned og kommer frem. Han er graa-
klædt med en rød Hue paa Hovedet. Han bør-
ster Støvet af sine Klæder og trækker Skjorte-
kraven iveiret.)
Midtsommernat er Høitid for Alle;
Da er det Fest for Nissen med!
Da skal Enhver i de lysgrønne Sale
More sig lystigt, det bedste han veed. –
Hængebjerkriset i Bondens Stue
Dufter saa deiligt i Kveldens Stille;
Pyntet staar selv den fattigste Tue
Med Urter smaae og med Blomster vilde. –
Faksimile
50.
– – Nissen er flittig det lange Aar:
Han færdes paa Loft, og han færdes i Kjælder;
I Stalden er han fra Dagen hælder –
Han maa jo vogte den gamle Gaard.
Men Midtsommernat er hans Fest, som sagt;
Da klæder han sig i sin Høitidsdragt,
Saa gjæster han Venner og Slægt og Frænder,
Der boe i Haugen, hvor Baalet brænder.
Deroppe tumle sig Menneskets Børn;
De synge og dandse i Krat og i Tjørn; –
Men Faa kun veed, at de Vætter smaae
I Haugen sidde og see derpaa!
(Han tager et stort Lommeuhr frem.)
Nei, nu maa jeg sagtens tage paa Vei!
(Han vil gaae, men bemærker
Punschbollen.)
See der!
(dypper Fingeren i Punschen,
smager og spytter.)
Faksimile
51.
Nei tvi! det er ikke for mig!
Det er det, som Menneskets Børn pleie drikke;
Da faae de med Et saa klare Blikke,
Da snakke de høit om Venskab og Sligt,
Da tykkes dem Alting herligt og rigt,
De lee med hinanden og glemme Sorgen, –
Det vil da sige – til næste Morgen!
(Han betænker sig og siger derpaa fornøiet.)
Men bi! der falder mig Noget ind –
Ikveld jeg kunde dog lidt dem drille!
Nissen har altid et fiffigt Sind,
Saasnart det gjælder et Puds at spille.
(Han gaar ind i Haven og kommer strax
tilbage med en lille Blomst i Haan-
den.)
Der voxer en Urt paa Hvermands Sti,
Den eier saa sælsomme Kræfter – –
Men Faa er kun de, som søge derefter:
Faksimile
52.
De Fleste gaae den uagtsomt forbi.
Den spirede frem af Suttungs Mjød,
Som Odin spildte ved Valhals Porte; –
Og hvo, som smager dens Saft saa sød,
Hans Blik for det ydre Skin er borte;
(Han presser Saften af Planten i Bollen.)
De Taager, der har sig for Synet lagt,
Vil klares i Drømmenes spillende Flammer;
Han skuer med Sandhed den indre Magt,
Der raader i Sjælens forborgne Kammer. – –
Men den, som har Intet at grunde over,
Han vandrer i Blinde som ellers og – sover!
(Han bukker og forsvinder i Jorden.)
Ellevte Scene.
Fruen, Jørgen, Paulsen og Juliane (fra
Hovedbygningen.) Anna (fra Bjælkestuen.)
Paulsen
Og nu ud i den herlige Sommernat, i
Faksimile

53.

den stolte frie Natur, i den – – (til Juliane.)
Ja, ikke sandt? Deres Arm har jeg jo Løfte
paa?
Juliane
.
Javist; De skal være min Ridder.
Jørgen
.
Men først et Glas Punsch!
(Han tager selv det Glas, som Birk har
ladet staae urørt, og fylder de Øvriges
Glasse af Bollen.)
Paulsen
.
Ja, lad gaae! – (til Anne.) saa faar jeg dog
Anledning til at drikke Forsoning med Nis-
sernes og Troldenes kjække Forsvarerinde; –
det skulde gjøre mig usigelig ondt, om mine
bizare Indfald havde forstemt Dem.
Fruen
.
Aa, hvor kan De nu troe – – –
Faksimile
54.
Anne
.
Jeg tænker ikke mere paa det!
Jørgen
.
Saa stikker Glassene ud da!
Paulsen
.
Og Skaal for alle Sancthansnattens Aan-
der!
(Alle drikke, undtagen Fruen.)
Jørgen
.
Hurra!
Paulsen
.
Hurra!
Stemmer fra Baggrunden
,
(hvoriblandt Nissen, der stikker Hovedet frem
af Jorden og svinger med Huen.)
Hurra!
Fruen
og
Juliane
.
Ih, min Gud!
Faksimile
55.
Paulsen
.
Hvad var det?
Jørgen
.
Aa, det er jo Bønderne, som skraale paa
Sancthanshaugen.
Paulsen

(lugter til Glasset.)
Men det var dog, sandt
for Herren, en underlig Punsch!
Juliane
.
Ja, det synes jeg saamæn ogsaa!
Jørgen
.
Saa? – – den er s'Gu' lavet efter den gam-
le Forskrift. – Men nu – Fremad, Marsch!
Paulsen

(meget livlig.)
Jeg veed ikke, hvoraf det
kommer, men jeg føler mig saa let og
luftig – – maa jeg? (rækker Juliane Armen.)
Ah, see der kommer Birk – (raaber ud til-
Faksimile

56.

venstre.)
Ja, nu har Du forsømt Dig, min
Ven! – her gaar det som i «Skjære Havre»: Hver
taer Sin, saa faae de Andre Ingen!
Juliane
.
Ha, ha, ha! velkommen efter!
(Fruen og Jørgen, Juliane og Paulsen
gaae ud i Baggrunden.)
Tolvte Scene.
Anne. Birk (fra venstre Side.) ˹Sidst˺ Bønderfolk.
Birk
.
«Hver tager Sin» – – næsten kunde jeg fri-
stes til at sige: velbekomme!
(Fylder et Glas.)
Anne
.
Skal De ikke være med de Andre?
Birk
.
(overrasket.)
Ah, er De der! – Nei, jeg
skal ikke – og De? det gaar maaskee Dem
Faksimile

57.

som mig – De er tilovers?
Anne
.
Ja, saa omtrent!
Birk
.
Men hør – De er dog et forunderligt Barn!
hvor kunde De blive saa vred paa den
stakkels Paulsen, fordi – –
Anne
.
Ja, tal ikke mere om det! – – jeg burde
vist ikke – – – Forresten var det ikke over Paul-
sen, at jeg blev heftig.
Birk
.
Ikke det? – over hvem da?
Anne
.
Over Dem!
Birk
.
Over mig?
Anne
.
Faksimile
58.
Ja, just over Dem. At Paulsen og de An-
dre spottede over det, som er mig kjært, og som
jeg troer paa, – det brød jeg mig ikke saame-
get om; men at De kunde lee deraf – –
det – – – jeg veed ikke, hvoraf det kom, men
jeg kunde ikke lide det.
Birk
.
Men kjære lille Anne.
Anne
.
Ja ja, det er godt! Jeg burde vist tiet
stille, men jeg er nu engang saaledes – og
jeg siger Dem, De skal lade det være en an-
den Gang – hører De? – – Jeg vil ikke have det!
Birk
.
Dertil behøves sandelig ikke saa strængt et
Forbud. Jeg indseer nok, at det var overilet
af mig – – selv har jeg vel ingen Barndoms-
minder at frede om, men jeg forstaar dog
Faksimile

59.

godt at vurdere Andres.
Anne
.
Har De ingen Barndomsminder?
Birk
.
Saagodtsom Ingen. Mit Liv har været
deelt i to Afsnit – – hvad der ligger foran det
Tidspunkt, da jeg forlod mit Hjem Barndoms-
hjem, har jeg saagodtsom ganske forglemt. Jeg
var dengang kun en 9-10 Aar gammel, og
faldt strax efter i en stærk Feber, Hjernebe-
tændelse eller hvad det nu var, – og da jeg
stod op igjen, kan jeg paa en vis Maade
sige, at jeg begyndte at leve forfra. Men –
lad os ikke tale mere om det! – – jeg beder end-
nu engang tilgive – –
Anne
.
Jeg har jo alt tilgivet – – (fylder et Glas.)
og nu vil jeg drikke paa Forsoning med
Faksimile

60.

Dem ogsaa.
Birk
.
Og alle gamle Erindringers Skaal!
Anne
.
Alle gamle Erindringers Skaal!
(De drikke.)
Birk
.
(Efter en Pause.)
Ha, det gjorde godt! – (han
bliver mere og mere oprømt.)
– Jeg er bleven
som et nyt Menneske! – – Hør! jeg har end-
nu Noget at drikke med Dem paa!
Anne
.
Hvad er det?
Birk
.
Vi to kommer jo i Svogerskab, og – –
Anne
.
I Svogerskab? – – Ja, det er sandt, det gjør
vi ogsaa! – – Men er det ikke forunderligt,
Faksimile

61.

den Ting husker jeg aldrig paa – –
Birk
.
Ikke det? – Og Tingen er dog klappet og klar,
eller vil ialfald være det imorgen. – – dog,
den Tid, den Sorg – den Glæde, skulde jeg sagt! – –
Kom, vi maa drikke Duus!
Anne
.
Ja, lad os drikke Duus da!
Birk
.
Tak! (De drikke.) Du! (tager hendes Haand.)
Anne
.
Du! – – Men nu maa jeg ogsaa forlade Dig!
Imorgen kunne vi snakke sammen – –
Birk
.
O, men vil Du da allerede gaae?
Anne
.
Jeg maa – – Bedstefader venter paa mig.
Birk
.
Faksimile
62.
Og nu, da jeg just havde faaet mit gode
Lune igjen!... Veed Du hvad? jeg kunde ha-
ve stor Lyst til at sætte mig ved Dine Fød-
der her i den deilige Nat og høre paa Dine
Eventyr.
Anne
.
En anden Gang! – – iaften kan det ikke
skee.
Birk
.
Jo, kjære lille Svigerinde! det kan det
bestemt. Iaften er jeg netop oplagt – – ja,
Du maa tro mig eller ikke, men jeg skulde
ikke have Noget imod, om Du tog mig ved
Haanden og førte mig gjennem de stille
duggede Dale, gjennem Mark og Skov og
gjennemlevede med mig alle de Even-
tyr, som Sancthansnatten gjemmer.
Anne
.
Faksimile
63.
Og det vilde Du gjerne?
Birk
.
Ja Intet heller!
Anne
.
Saa kan det ogsaa skee, dersom – –
Birk
.
Nei virkelig?
Anne
.
Dersom Du gaar med det rette Sind til
Haugen deroppe.
Birk
.
Saa? Og det er Du vis paa – – har Du
kanskee selv – –?
Anne
.
Sagnet siger det.
Birk
.
Ja ja, da maa det jo forholde sig saa!
Anne
.
Faksimile
64.
Men det maa være efter Klokken tolv.
Birk
.
Naturligviis! Det vilde jo være uhøfligt
at uleilige Hougfolket med Visitter før
Midnat. – Men Du følger dog vel med?
Anne

(træder nærmere og betragter ham opmærk-
somt.)
Er det da ogsaa virkelig Dit Alvor?
Birk

(lidt forundret, men fremdeles spøgende:)
Ja bevares! – hvor kan Du tro Andet?
Anne
.
Og Du er ikke bange?
Birk
.
Ikke i dit Selskab!
Anne
.
Godt! – saa skal jeg komme!
Birk
.
Faksimile
65.
Hvad – hvorledes mener Du?
Anne
.
Jeg skal komme! – Godaften saalænge!
(gaar ind i Bjælkehuset.)
Birk
(alene.)
Hvad nu! – – hvad betyder det? – Jeg skal kom-
me, sagde hun, og det i en Tone, som om det
var hendes ramme Alvor. Er hun da virke-
lig lidt forrykt som Juliane siger? – – Nei,
nei, det er ikke muligt – – og dog var hendes
Væsen saa forunderligt! – – Var jeg indbildsk,
saa kunde jeg fristes til at tro, at hun – – –
men har jeg ikke ogsaa baaret mig uforsig-
tigt ad? – jeg er jo forlovet – – – Forlovet! det
Ord klinger mig iaften næsten modbydeligt.
De faa Øieblikke, jeg har opholdt mig her, har
ladet mig see dybere ind i Julianes Ka-
rakteer, end alle hendes Breve – – Og hvad
Faksimile

66.

er hun vel igrunden? – En Kokette – svul-
stig, forskruet – – vi skulde spille Uforlovede
indtil Offentliggjørelsen – jo, den Rolle for-
staar hun rigtignok, det maa jeg tilstaa!
Men jeg da? – (heftigt.) Ja, hvad er det egent-
lig der fattes mig! Er det Punschen, som sti-
ger mig til Hovedet? Jeg skulde næsten tro
det! – – Nu vel – naar galt skal være, saa lad
det være tilgavns! (skyller et Par Glas ned.)
See saa! nu vil jeg sætte mig her – (sætter sig
paa en Bænk i Forgrunden tilhøire.)
– og kom-
mer hun end ikke, som hun lovede – hun,
den Lille – og hjælper mig at sværme Natten
bort i vaagne Drømme, – saa vil jeg ialfald
drømme i Søvne – – det er jo ogsaa en Maade
at dræbe Tiden paa – – og saa har vi Morgenda-
gen med Forlovelsesgilde og Gratulationer –
– Heisa! Hurra! – – det gaar jo lystigt! –
Faksimile

67.

O, min Gud! – (læner Hovedet mod et
Træ og falder i Søvn.)
Bønder og Piger

(med en Spillemand i Spidsen gaa syngende
over Scenen i Baggrunden.)
Chor
.
Mens Felen klinger gjennem Mark og Li,
Til Sancthanshougen vi drage.
Vi maa os skynde, thi vi veed, forbi
Midtsommernatten er saa fage!
Til Hougen vandre vi i Hobetal –
Men hjemad Par for Par vi drage skal;
Aldrig for trang
Eller for lang
Vor Vei vi da ville finde!
Trettende Scene.
Fruen og Jørgen (komme fra Baggrunden.)
Jørgen
.
Faksimile
68.
Ja, i Fantasien kan det være behageligt nok
at sværme Natten hen paa Sancthanshougen; men
i Virkeligheden vil jeg saagu' heller tilbringe
den i Sengen.
Fruen
.
Og jeg tænker, at det gaar ligedan med de
Andre; lad os sætte os inde og vente paa
dem. (De gaae ind i Huset.)
Fjortende Scene.
Juliane (kommer efter en Pause hurtigt
ind fra Baggrunden.) Paulsen (følger efter.)
Juliane
.
Nei nei, jeg siger Dem det ligeud – – jeg tør
ved Gud ikke gaae et Skridt længere med
Dem, naar De taler saa vildt – –
Paulsen
.
Vildt? – Ja, det er min Natur at være vild –
jeg kan ikke hjælpe for det.
Faksimile
69.
Juliane
.
Men saa forklar Dem dog! Endnu har jeg ik-
ke forstaaet et Ord – –
Paulsen
.
Ikke? Virkelig ikke! – Nei, jeg veed det
nok, jeg udtrykker mig ikke populairt; men
det er netop Princip for mig, og jeg skal give
Dem Grunde derfor. Seer Du – mine Tanker,
mine Ideer ere ikke populaire – jeg suppone-
rer det – – men nu er det mit Valgsprog:
Det Skjønne fremfor Alt! – Men hvad er Skjø-
hed? Overennsstemmelse mellem Indhold og
Form. – Naar nu mine Tanker ikke ere
populaire, hvorledes – –
Juliane
.
Ja men Gud bevares! De maa dog kunne
sige, hvad det egentlig er, De vil.
Paulsen
.
Faksimile
70.
Kort og godt! det skal jeg – jeg vil ialfald for-
søge derpaa. Men besvar mig først et Spørgs-
maal: hvad Indtryk har jeg gjort paa Dem?
Juliane
.
Ih, men Hr. Paulsen! hvem siger da, at De
har gjort noget Indtryk paa mig?
Paulsen
.
Ja, ja, jeg mener – hvorledes er jeg fore-
kommet Dem? – – De tier – godt! Jeg forstaar
at tolke Deres Taushed! Jeg skal sige Dem,
hvad De tænker om mig – – De anseer mig
for et vildt, et regelløst Væsen, for en – –
Juliane
.
Nei, hvor kan De nu tro! – De er bestemt
et meget skikkeligt Menneske –
Paulsen
.
Aa langtfra! Det mener De ikke! – – De
anseer mig for vild – original, om jeg selv
Faksimile

71.

skal sige det – – jo, jo, nægt det kun ikke! – –
Jeg veed det bestemt, for det Indtryk gjør jeg
paa Alle – – det er min Ulykke – men det for-
holder sig virkelig saa – – De forskrækkes for mig –
ikke sandt?
Juliane
.
Jo, bliver De ved i den Tone, saa maa jeg
rigtignok tilstaae – –
Paulsen
.
Kan De see – – kan De bare see, jeg havde
Ret – – ogsaa De gyser tilbage for mig, og
det er jo saa naturligt – – De kjender ikke
min Sjæls Levnetsløb, og derfor dømmer
De efter det ydre Skin – – – Der gaaer en
Aand – –
Juliane
.
(forskrækket.)
Uf da! – hvor?
Paulsen
. (ligeledes.)
Faksimile
72.
Uf, hvad var det?
Juliane
.
De gjør mig ganske bange!
Paulsen
.
Lad mig kun vedblive! – Der gaar en Aand
tilgrunde, tænker De ved Dem selv – en Aand,
der har brudt med Samfundet – der har sat sig
ud over de sædvanlige Forholde – der kjæmper
for en Idee, som Ingen forstaar, og som derfor
maa gaae tilgrunde – – Ikke sandt, saaledes
tænker De?
Juliane
.
Nei, jeg forsikkrer –
Paulsen
.
Men det forholder sig ikke saa! – De skal
erfare Alt – – thi – ja, jeg maa tilstaae Dem
det – i Dem troer jeg at have fundet en Sjæl,
hvori jeg kan nedlægge min Hemmelighed.
Faksimile
73.
Juliane
.
En Hemmelighed! Ja, kom kun med den.
Paulsen
.
Nu vel! jeg er ikke den, jeg synes at være.
Juliane
.
Gudbevares! hvem er De da?
Paulsen
.
Jeg er ikke dette vilde – dette sønderrevne
heiniske Væsen, som Verden anseer mig for –
– – viid, jeg elsker –
Juliane
.
Men Hr. Paulsen! (afsides.) Gud, hvor mit
Hjerte banker!
Paulsen
.
Et Ideal!
Juliane
Smigrer!
Paulsen
.
Faksimile
74.
Eller rettere, jeg har elsket hende.
Juliane
.
Saa!
Paulsen
.
Ja, for nu er hun død.
Juliane
.
Død!
Paulsen
.
Død for mig! – Nu veed De det.
Juliane
.
Men om hvem taler De da?
Paulsen
.
Jeg skal søge at forklare mig tydeligere; men
først – – Frøken Kvist! – jeg vil lære Dem, hvad
Kjærlighed er!
Juliane
.
Nei, jeg beer – –
Paulsen
.
Faksimile
75.
Jo, det er sagt med faa Ord! – Kjærlighed
er Higen efter Kjærlighed! – Dette er min
egen Tanke, min ubestridelige Eiendom. – –
Men for at min Higen skulde kunne være
evig, for at være vis paa ikke at blive
elsket igjen, maatte jeg altsaa elske haab-
løst – – –
Juliane
.
Ja, det forstaar sig!
Paulsen
.
Men min Kjærlighed maatte naturlig-
viis være folkelig – –
Juliane
.
Ja Gud bevares – De er jo et dannet
Menneske!
Paulsen
.
Ja ja, jeg mener – jeg valgte det Natio-
naleste, vi har. Kan De gjætte, hvad det er?
Faksimile
76.
Juliane
.
Det Nationaleste? – – Ja, det er en Budeie.
Paulsen
.
Nei nei – jeg siger Dem – ingen Budeie! –
˹ <...> ˺ ˹Det er˺ (hviskende) Jeg elskede – Huldren!
Juliane
.
Hvad˹!˺ Huldren!
Paulsen
.
Som jeg siger Dem – det var Huldren; –
dette elskelige, luftige Væsen, der sidder un-
der Lindetræerne i de mørke Granelier og
slaar Langelegen med Guldstrengene og
synger sine deilige Viser i Moll – –
Juliane
.
Sommetider i C-Dur ogsaa –
Paulsen
.
Ganske sandt – sommetider; men det er nu
Faksimile

77.

sjeldnere. Dog – som sagt – jeg elskede hende,
jeg var lykkelig ved denne ulykkelige Kjær-
lighed; jeg læste vore Digtere og fandt hos dem
stedse ny Næring for min { <...> }æsthetiske Lidenskab.
Da fik jeg en Dag fat paa en Samling af Fol-
keeventyr – – o, det Umenneske, der har skre-
vet denne Bog! han har røvet mig min
Sindsro – –
Juliane
.
Men min Gud, hvorledes det?
Paulsen
.
Jeg læste den – og veed De, hvad jeg opdagede?
Juliane
.
Nei tilforladelig!
Paulsen
.
Nu vel, det maa herud! – Det vil oprive
mit Saar paany, men ligemeget – det maa
herud! – Jeg opdagede, at Huldren havde – hav-
Faksimile

78.

de – – Hale!
Juliane
.
Men fy! hvad siger De!
Paulsen
.
Ja, vil De bare tænke Dem – – en af den Læng-
de, og det ovenikjøbet en, som ikke kan skjules.
Du vil let begribe, at med mine æsthetiske Prin-
ciper kunde jeg ikke længere vedblive at føle
for hende – jeg maatte opgive min Kjærlighed –
det kostede, kan Du tro – men det maatte saa
være.
Juliane
.
(efter en Pause.)
Jeg forstaar Deres Smerte,
jeg kan saa inderlig vel sætte mig ind i, hvad
en forfeilet Tilbøielighed vil sige – – men vi-
dere!
Paulsen
.
Hvad er det saa vel videre? – Verdens
Faksimile

79.

Gang! – – Min Oprindelighed, min Primitivitet –
mener jeg – var tabt; jeg maatte indtage et ne-
gativt Standpunkt ligeoverfor Menneskeheden.
Jeg begyndte med at nedlægge min Sjæl i Thea-
terkritiker og Korrespondentartikler for Pro-
vindspressen, som – nok sagt – – jeg gik bestan-
dig videre paa denne negative Bane. Lidt
efter lidt ansatte der sig indeni mig noget
Mørkt, noget Djævleblændt – Dæmonisk skulde
jeg sagt – noget vist – lad mig kalde det Men-
neskeforagt, noget Byronsk. Heraf kommer
denne Splittelse, denne Disharmoni, som man
bemærker i mit Væsen; paa Overfladen er
jeg kold, for ikke at sige iisnende kold; men
her indenfor brænder det – tro De mig – det
brænder – – (skyller et Glas Punsch ned.)
Juliane
.
Og hvad er saa Deres Planer for Fremtiden?
Faksimile
80.
Paulsen
.
Indtil idag har jeg Ingen havt; men nu
er der gaaet et Haab op for mig – jeg har truf-
fet paa en beslægtet Sjæl. – – De skal forsone mig
med Livet! – Kom, Juliane! – – om Forladelse – –
kom Frøken! med Dem vil jeg sænke mig ned –
Juliane
.
Ih, Gud fri os! – hvad tænker De paa!
Paulsen
.
Med Dem vil jeg sænke mig ned i Umid-
delbarheden – – det vil da sige – den høiere, den
kunstneriske Umiddelbarhed. – – Kom, lad os strax
tage fat! – Seer De, deroppe paa Hougen blus-
ser Sancthansbaalet, og rundt omkring tum-
ler sig Folket – der kommer det nationale Liv
tilsyne i alle sine Fortoninger – didhen ville
vi føre hinanden – kom! er De med?
Juliane
.
Faksimile
81.
Forunderlige Menneske! hvad er det dog for
et Sprog, De fører? – Saaledes har endnu al-
drig Nogen talt til mig.
Paulsen
.
Det er Begeistringens Sprog, jeg fører – –
vil De følge dens Røst?
Juliane
.
Ja ja, jeg vil – jeg maa jo! (afsides.) Min
Gud, jeg troer, han har forhexet mig!
Paulsen
.
Altsaa da – ind i det nationale Liv!
Juliane
.
I den deilige, vinkende, frie Natur –
Paulsen
.
For at søge Umiddelbarheden! – – (Idet de
gaae.)
Tør jeg byde Dem min Arm? – –
(De gaae Arm i Arm ud
i Baggrunden.)
Faksimile
82.
Femtende Scene.
Birk (fremdeles sovende.) Jørgen (kommer
frem paa Trappen og seer sig om.)
Jørgen
.
Men hvor blive de dog af! – Paulsen og
Juliane gik fra os paa Henveien – og Birk er
ogsaa <...> væk. Mon de da virkelig skulde have
faaet isinde at blive deroppe Natten over, som
der blev spøgt om ved Aftensbordet? – Ja, det
kunde saagu' ligne Paulsens <...> originale Ideer;
og dersom nu han og Juliane føiter omkring
deroppe – hvem veed, hvorledes Birk vil opta-
ge det? – Nei – jeg maa see efter. – – – Heida!
– jeg skimter tydelig noget Hvidt derhenne – –
det maa være dem! (Idet han gaar.) Vent
lidt! – – Saa vent dog! – – Nei, de hører
mig ikke.
(Gaar ud i Baggrunden.)
Faksimile
83.
Sextende Scene.
Birk. Anne (kommer langsomt ud
fra Bjælkestuen og nærmer sig ham.)
Anne
,
(halv hviskende, idet hun lægger Haanden paa
hans Skulder.)
Vaagn op – vaagn op! nu er
det paa Tiden.
Birk
,
(reiser sig og stirrer forbauset paa hende.)
Anne!
Er Du her?
Anne
Ja! Kom – nu maa vi afsted! – – det er snart
Midnat.
Birk
,
(gnider sine Øine og seer sig om.)
Men drøm-
mer jeg da – eller – –
Anne
.
Seer Du – Maanen staar høit paa Himlen – – –
Faksimile

84.

følg efter mig – jeg kjender Veien.
(gaar langsomt mod Baggrunden.)
Birk
.
Men hvad skal Alt dette sige? – Er det virkelig
hende – eller er jeg bleven forrykt? – Jeg skulde
næsten tro det! – – See der! – der standser hun –
– hun vinker! – – Ha, det svimler for mig – – Al-
ting løber rundt! – Jeg maa følge hende –
jeg maa!
(Anne gaar; Birk følger efter.)
Syttende Scene.
Nissen

(viser sig pludselig mellem Træerne. – Be-
lysningen
forandres, og en dæmpet Musik høres.)
Der skride de frem paa den duggede Sti,
Mens Huldren sidder i Graneli;
Hun synger og slaar sit Langeleegspil,
Og Skjaldene ligge og lytte dertil.
Faksimile
85.
Hist Nøkken reder sit grønne Skjæg
Ved Elvens Bred under Rogn og Hæg;
Og Alferne dandse i Orreholdt –
De kan ikke sove – det er dem for koldt.
Jo jo! – I vandre i Drømmenes Lande,
Og gaar I med klar eller taaget Pande,
Saa har jeg Jer dog i min Snare fat.
O, Nissen skal more sig godt inat!
( <...> Han forsvinder.)

Faksimile
86.
Anden Act.
(Skovegn. – I Baggrunden en rund Bjerg-
kolle, paa hvilken Levningerne af et Sanct-
hansbaal fra og til blusser iveiret. Til Ven-
stre i Forgrunden en stor Steen. – Det er
Nat; Maanen staar paa Himlen.)
Første Scene.
(Idet Tæppet gaar op, høres Sang og Violin-
spil, som taber sig i det Fjerne.)
Nissen

(træder ind i Baggrunden og lytter.)
Endt er Dands og Sang og Spil –
Natten hører os andre til!
Hver Alf og Vætte jeg byder til Gjæst –
Herfrem! nu begynder vor Midtsommerfest!
(Han forsvinder bag Træerne.)
Faksimile
87.
Chor
af usynlige Alfer.
Stille, stille – Natten kommer!
Frem, I Alfers lette Rad!
Hør vort Kald, I Skovens Blommer!
Aabner Eders lukte Blad!
Vaagner, Alfer! af Jer Slummer,
Stævner hid til Lundens Sal –
Blomstens Kalk er nu for lummer,
Sommernatten er saa sval!

Stille sæt Jer under Siljen,
Flætter der med flittig Haand
Af Convallen og af Liljen
Lette Sko og hvide Baand!
Klæd Jer saa i Høitidskjolen,
Vævet af et Rosenblad
Og af Duft fra Natfiolen
Efter Aftenduggens Bad!
Faksimile
88.

See de straalerige Smykker,
Tusinder af Ædelsteen,
Som mod Blomstertæppet trykker
Siljens blaaliggrønne Green!
See kun, hvor de lyse Kjerner
Blinke fra hver Perle frem –
Billedet af Nattens Stjerner
Har sig fæstet dybt i dem!

Disse Draaber, som nu funkle
Over Løv og Blomsterblad,
Flætter dem i Eders dunkle
Lokker til en Perlerad!
Let som Vinden da vi svæve
Over dugget Blomstereng,
Medens Tonebølger bæve
Gjennem Nøkkens Harpestreng!

Faksimile
89.
Anden Scene.
Paulsen og Juliane (komme fra Venstre.)
Paulsen
.
Men dette kan jo umuligt gaa rigtigt til!
Vi maa bestemt have taget Feil af Veien.
Juliane
.
Nei, jeg forsikkrer Dem – deroppe gaar Stien;
stol kun paa mig.
Paulsen
.
Det gjør jeg – fuldt og fast; – jeg gaar iblinde,
hvorhen De vil – – – Men, for at komme tilbage
til det, vi talte om – seer De – –
(De gaae i Samtale ud tilhøire.)
Tredie Scene.
Jørgen

(kommer, efter en Pause, ilende ind fra venstre,
standser og seer sig om.)
Væk er de igjen! – –
Men dette maa jo gaa til med Fandens Kun-
Faksimile

90.

ster! – – Og dersom jeg saa ret, saa var det frem-
deles Paulsen, som sværmede om med hende.
Det er ikke saa frit, at Du er en Smule letsin-
dig, min kjære Søster – – saaledes at række Ar-
mene til Een iaften, naar Du imorgen
skal række Haanden til en Anden. Naa! –
Paulsen er jo en platonisk Sværmer, som
han selv siger, og desuden er jo Sancthans-
natten en Frihedens Dag heroppe – man hol-
der ikke saa strengt paa Formerne; – men al-
ligevel – alligevel – – det var nok bedst, om jeg
kunde faae fat paa dem! (Gaar ud tilhøire.)
Fjerde Scene.
Paulsen og Juliane (komme atter fra Venstre.)
Nissen (viser sig i Baggrunden, gnider
Hænderne og leer fornøiet.)
Paulsen
,
(ivrigt gesticulerende.)
Nei, seer De – det Tanke-
Faksimile

91.

experiment leder til Intet, og derfor har jeg
opgivet det; thi det er aldeles mod min
Villie Natur at bevæge mig i en Cirkel,
og – – (seer sig om.) Men hvad er dette? –
Her har vi jo gaaet rundt om Hougen og
staae netop paa samme Sted, som for lidt
siden.
Juliane
.
Ja, det synes rigtignok saa.
Paulsen
.
Nu vel! lad saa være; – – igrunden la-
der det ogsaa til, at det folkelige Element
er forsvundet deroppe – – – jeg kan ikke see
et Menneske.
Juliane
.
Ja, det er vist bedst, at vi tænke paa
Hjemveien – jeg er frygtelig træt.
Paulsen
.
Faksimile
92.
Men vil De allerede nu – – ? – Jeg har saa-
meget at sige Dem! Seer De den deilige Maa-
ne bag Granetræerne – og de store mørke Gra-
netræer foran Maanen? – O, Naturens Skjød er
dog deiligt at hvile i!
Juliane
.
Ja, naar det bare ikke var saa skiddent.
Paulsen
.
Sandt nok! men det maa man hæve sig
over. – – Kom og sæt Dem her paa den bløde
mosklædte Steen – – vent lidt! jeg vil først brede
mit Lommetørklæde over den, for ellers søler
De Dem til – – saa vil jeg lægge mig her i
Græsset foran Dem – – – Uf nei! det er gan-
ske vaadt! – ja, saa vil jeg ialfald staae her i
Græsset foran Dem.
Juliane

(sætter sig. – Efter en Pause:)
Nu bliver De
Faksimile

93.

atter saa alvorlig, Paulsen!
Paulsen
.
Jeg er sjelden oprømt længer end et Kvar-
teerstid ad Gangen, især naar jeg ikke drik-
ker til; det er en Egenhed ved mig.
Juliane
.
Men hvad er der da iveien?
Paulsen
.
Det vil jeg sige Dem! – Seer De, det er – lige-
frem talt – endnu ikke saa ganske klart in-
deni mig – – jeg vakler – –
Juliane
.
Men nu sagde De jo fornylig, at De havde
fundet et fast Støttepunkt i – –
Paulsen
.
Meget rigtigt! I Theorien har jeg det og-
saa virkelig; men det er en Egenhed ved
mine Theorier, at de ikke altid lade sig prak-
Faksimile

94.

tisere.
Juliane
.
Saa?
Paulsen
.
Ja, det kommer deraf, at Verden er af Lave;
det er en Sats, som jeg altid holder fast ved. –
Men nok derom! – De skal erfare, hvad der
foruroliger mig. Det er saa at sige mit natio-
nale Jeg, som ligger i Krig med mit æstheti-
ske; – – det er denne Strid, jeg maa have ud-
jævnet eller ogsaa – nok sagt! – –
Juliane
.
Gud bevares!
Paulsen
.
Seer De vel, mit nationale Jeg ræsonerer
som saa: Du, en Folkets Mand, der gaar
med Tollekniv ved Siden og skriver alle
Substantiver med Smaat, – hvor kan Du
Faksimile

95.

være bekjendt af at forsage et Væsen, som
vore nationale Digtere holde saa fast ved!
Juliane
.
Ja, det er vist ganske fornuftigt ræsoneret.
Paulsen
.
Men min Gud, det er jo netop Ulykken!
For saa kommer mit æsthetiske Jeg og siger:
Nei, det er Løgn! thi det strider mod Dine
æsthetiske Begreber at føle for En, der er be-
gavet med de her forhaandenværende, ab-
normale, mod Skjønhedsideen stridende Ud-
væxter. – – Hvad skal jeg saa gjøre? Hvil-
ket af mine to Jeg'er har Ret? – – Jeg veed
det min Sjæl ikke! – og saaledes staar jeg
her foran en af disse Sphinxer i Menne-
skelivet, som man enten maa beseire el-
ler bukke under for. – – Men hvad er det?
Jeg synes, jeg hører Nogen tale – –
Faksimile
96.
Juliane
.
Ja, det lader til – –
(De tale hviskende.)
Femte Scene.
De Forrige. Birk og Anne (komme fra
Baggrunden tilvenstre og gaae henimod
Forgrunden.) Senere Nissen.
Birk
.
Hvor er vi? – Det forekommer mig,
som om Stedet her var mig kjært og velbe-
kjendt, skjønt jeg aldrig har været her før. –
Anne! hvor gaae vi hen?
Anne
.
Til Sankthanshaugen. Seer Du, deroppe
ligger den. – Ilden er slukket – Alting er
stille – – Kom, hold Dig til mig! – Der gaae
mange Veie derop, men de ere ikke lette
at finde – Mange lede og lede, men kom-
Faksimile

97.

me dog ikke frem – – Hold Dig til mig!
Birk
.
Forunderligt! Det er som om en Svim-
melhed greb mig –
Anne
.
Hør, hør, hvor her er stille! – – Lyt dog! –
Kan Du høre, hvor stille her er? –
Birk
.
Anne!
Anne
.
Var det en Fugl, som kviddrede derinde
mellem Orre <...> buskene? – Syng kun, lille Fugl!
syng kun; Du har Lov at være med – –
Birk
.
Skulde virkelig jeg ogsaa være bleven for-
rykt? – thi hun – hun – – jeg veed ikke meer,
hvad jeg skal tro – –
Anne
.
Faksimile
98.
See, her finder jeg Nøgleblomster – store,
gule Nøgleblomster – – jeg har leget med
dem som Barn. Der! – (Hun rækker ham
nogle Blomster.)
– – der er tre for Dig – og
tre for mig – – gjem dem – gjem dem vel!
(Hun fæster de øvrige Blomster ved sit Bryst.)
Kjender Du ikke Eventyret om ham, som
kunde lukke Haugen op med en skinnen-
de Nøgleblomst, og som treen ind i Hallen,
der stod paa fire Guldstøtter –
Birk
.
See! see!
(Dæmpet Musik høres fra Baggrunden;
Bjerget aabner sig, og i det Indre sees en
stor og glimrende oplyst Hal; Bjergkon-
gen
sidder i et Høisæde i Baggrunden;
Alfer og Hougfolk dandse rundt om-
kring ham.)
Faksimile
99.
Anne
.
Der er den! Det lyser som Guld og Maa-
neskin!
Birk
.
Ha, hvad betyder Alt dette?
Paulsen
.
(til Juliane.)
Nei vil De bare see! Der tænde
de tilforladelig Baalet igjen. (Han tørrer
sine Briller.)
Det tager sig godt ud – – det er
bestemt en heel Tjæretønde, de have faaet fat
paa.
Juliane
.
See see – hvor de springe! Uf, lad os ikke
gaae derop; jeg er vis paa, at de er drukne.
Paulsen
.
De har Ret; det er sikkrest at anskue dem
i Frastand.
Birk
.
Faksimile
100.
Men Anne forklar mig dog – – – det fore-
kommer mig, som om jeg har seet Alt det-
te før – som om – –
Anne
.
Stille, stille! – saaledes forekommer det
ogsaa mig.
Paulsen
,
(til Juliane.)
Nei, men dette tager sig dog
deiligt ud; det er en Scene greben lige
ud af Folkelivet – – De har dog Deres Lorg-
net med?
Juliane
.
Ja vist!
Paulsen
.
Jeg vilde bare ønske, at her var en Maler
tilstede.
Juliane
.
Eller en Daguerreotypist.
Faksimile
101.
Paulsen
.
De har Ret – det var bedre. – Nei men
jeg havde dog aldrig troet, at vore Folkedand-
se kunde være saa ægte nationale, saa – – –
Vil De bare lægge Mærke til disse Trin, dis-
se Bevægelser – –
(Inde i Hallen føres en ung Pige frem;
Bjergkongen stiger ned af Høisædet og
gaar hende imøde.)
Birk
.
Anne! kjender Du hende!
Anne
.
Ja ja! det er liden Karin – – mindes Du
ikke Visen:
«Liden Karin trined i Bjerget saa prud;
Saa lifligt dufter Rosen om Vaaren!
Liden Karin skulde være Bjergkongens Brud –»
Birk
.
Faksimile
102.
Ja, nu mindes jeg! – See! han spørger hende:
«Og hvor er Du født, og hvor er Du baaren?
Og hvor i Verden vide er Din Jomfruklæd-
ning skaaren?»
Paulsen
.
Men hvem montro den gamle Herre
kan være?
Juliane
.
Ja, jeg veed saamæn ikke.
Paulsen
.
Aa, han hører rimeligviis til Festcommit-
téen, siden han modtager de Ankommende.
Mærkværdigt nok, at man dog er saa civi-
liseret heroppe – – det havde jeg paa Ære ik-
ke tænkt.
Birk
.
Seer Du! nu svarer hun!
Anne
.
Faksimile
103.
Ja, det husker jeg godt:
«Paa Vangen den grønne stod min Faders Gaard;
Saa lifligt dufter Rosen om Vaaren!
Der bar jeg gyldne Ringe og Blomster i Haar;
I Dalen er jeg født, i Dalen er jeg baaren –
I Dalen den grønne er min Jomfruklæd-
ning skaaren.»
Birk
.
Han taler til hende igjen – see!
Paulsen
.
Han converserer ivrigt lader det til – – ja,
det er bestemt et dannet Menneske.
Birk
.
Nu byder han hende en Guldkrone og sølv-
spændte Sko, hvis hun vil være ham god.
Anne
.
Men liden Karin vil ikke – – see Du –
hun vil ikke.
Faksimile
104.
Birk
.
Saa byder han hende alle de Rigdomme, som
Fjeldet eier – –
Anne
.
Men hun vil alligevel ikke – Ikke for Alver-
dens Guld – hun afslaar det – –
Birk
.
See! nu tager Bjergkongen det gyldne
Horn – –
Paulsen
.
Gud forlade mig, tror jeg ikke, at Fyren
gaar med en Lærke i Lommen!
Anne
.
«Og Bjergkongen fylder det Horn af røden
Guld –
Saa fage visner Rosen om Vaaren!»
Birk
.
Hun sætter det for Munden – hun drikker!
Faksimile
105.
Anne
.
«Og liden Karin tømmer den Drik saa underfuld – –
Hør! hør!
«I Bjerget er jeg født, i Bjerget er jeg baaren –
I Bjerget herinde er min Jomfruklæd-
ning skaaren!»
(Pigen kaster sig i Bjergkongens Arme;
Begge forsvinde.)
Juliane
.
Uf, stakkels Pige – der faldt hun!
Paulsen
.
Mon jeg skal tro, hun daante?
(Inde i Bjerget mødes en Kriger
og en ung Kvinde.)
Juliane
.
Der er Militære blandt dem – – jeg seer
En med Sabel.
Paulsen
.
Faksimile
106.
Saadan skal det være! – alle Klasser i en
gemytlig Blanding; – først derved faar Bille-
det denne – denne afrundede Form, denne
– – – Nei, det er mærkværdigt, hvor jeg fø-
ler mig tiltalt; og medens vi sidde her
med et aabent Blik for det Digteriske i Li-
vet, saa ligger rimeligviis Birk og de An-
dre og sove paa deres grønne Øre, eller
drømme en eller anden triviel Drøm – –
Juliane
.
Ak ja, et poetisk Gemyt er en god Ting –
det er vist og sandt.
Anne
.
Der kommer Erik og Svanhvide! Mindes
Du Visen?
Birk
.
O, den mindes jeg godt!
«Ung Erik skulde i Ledingsfærd:
Faksimile
107.
««Og hør mig, Svanhvide, min Mø!
Ud maa jeg i Verden at øve mit Sværd;
Jeg kommer igjen, naar jeg er Dig værd –
Du vente mig her under Ø!»»
Anne
.
Tys! Hun svarer – – hører Du!
«Og jeg vil vente i femten Aar –
Og femten Dage dertil.»
Birk
.
«Men hvis jeg til den Tid ei for Dig staar,
Du svare, Svanhvide, min hulde Maard,
Hvorlænge da vente Du vil?»
Anne
,
(lyttende og med dæmpet Stemme.)
«Da venter jeg atter i femten Aar
Og endda en liden Stund – –
Og kommer Du ikke, saa bleges mit Haar, –
Da lægges jeg ned paa den sorten Baar'
Faksimile
108.
Og venter paa Gravens Bund!»
(Birk og Anne fortsætter hviskende
deres Samtale.)
Juliane
.
Min Gud! jeg bliver saa gyselig vemodigt
stemt ved at see alle disse glade Mennesker
dandse saaledes mellem hinanden. Det
minder mig saa levende om det første
voxne Bal, jeg var paa, dengang jeg gik
i Madame Olsens Institut.
Paulsen
.
(levende.)
Madame Olsens Institut! – Har
De – har De gaaet der?
Juliane
.
Javist! – Men fra det Bal, jeg taler om,
medbringer jeg en smertelig Erindring – –
Det var i Harmonien – –
Paulsen
.
Faksimile
109.
I Harmonien! Men Gudbevares – det er
ligedan med mig – – – Fortæl!
Juliane
.
Ja, jeg vil gjengjælde Deres Fortrolighed – –
jeg vil meddele Dem denne Erindring, som
nager mig. – – Paa Ballet var der et blegt
ungt Menneske med et drømmende Blik –
Paulsen
.
(med stigende Heftighed.)
Med et drømmen-
de Blik!?
Juliane
.
Han talte ikke til mig; men bestandig stir-
rede han med saadanne besynderlige, ta-
lende Øine.
Paulsen
.
Videre, videre!
Juliane
.
Endelig – i sidste Dands – tog han Mod til
Faksimile

110.

sig og engagerede mig – men – –
Paulsen
.
Nu – han engagerede Dem – – og hvad saa?
Juliane
.
I den første Tour kom han til at træde mig
paa Foden; jeg havde hvide Sko paa og ud-
stødte altsaa et Skrig – – jeg vilde ikke dandse
meer – –
Paulsen
.
Og han? – – Svar mig, hvad gjorde han?
Juliane
,
(smerteligt.)
Han tilkastede mig et døende
Blik, forlod Balsalen – og jeg – jeg har aldrig
seet ham siden.
Paulsen
Døende Blik! Og han – han havde lyseguul
Vest – og – –
Juliane
.
Faksimile
111.
Ja ja – men hvad fattes Dem?
Paulsen
.
Juliane! Denne blege Yngling med det
døende Blik og den lysegule Vest – det var –
mig!
Juliane

(springer op.)
Hvad siger De? Dem! – –
Herregud, er det sandt?
Paulsen
.
Ja ja! (begeistret.)
Jeg var en Yngling da med lyse Lokker –
Dem har jeg endnu, som De jo kan see!
Juliane
.
De gik med Sko og sorte Bomuldssokker!
Paulsen
.
Nei, det var Silkestrømper – maa jeg be'!
Jeg mindes Alt, som om idag det hændte:
Jeg havde ikke Sproget i min Magt,
Faksimile
112.
Og derfor taug jeg, men mit Øie brændte
Saa varmt og talende, som De har sagt. –
Men ved den sidste smertelige Scene
Jeg sindsforvirret Salen har forladt – –
Juliane
.
Og De tog da ikke Livet af Dem?
Paulsen
.
Nei saa min Sjæl, om jeg gjorde! – ja ja –
det vil da sige, jeg var nær ved det, –
men saa kom der Noget iveien. – –
Kort sagt:
Jeg ved den sidste smertelige Scene
Maa sindsforvirret Salen ha'e forladt,
Og fandt mig siden vankende alene
I Maaneskinnet i den sorte Nat.
Fra den Tid af jeg gik min vilde Bane
Og søgte i en haabløs Elskov Ro; –
Men nu har Julian fundet Juliane –
Faksimile
113.
(Han griber Lommetørklædet, som Juliane
har siddet paa – lægger det under Knæer-
ne og knæler.)
Saa brist da Hemmelighed!
Nissen

(kommer pludselig tilsyne bag dem i en
Busk, der aabner sig.)
Ho, ho, ho!
(Busken lukkes.)
Juliane

(skrigende.)
Ih, du milde Himmel, hvad
er det!
Paulsen

(springer op.)
Løb, løb! men vær ikke ban-
ge – – jeg skal nok forsvare Dem!
(De ile ud hver for sig.)
Juliane
.
(udenfor.)
Paulsen! – Paulsen!
Paulsen
.
Faksimile

114.

(udenfor.)
Juliane! Hvor er De? – Jomfru
Juliane! – – –
Birk
.
Men hvad er dog Alt dette! – Det synes
mig, som om en fjern, forglemt Fortids
kjæreste Billeder glede mig forbi i den bro-
gede Hvirvel derinde! – Og disse Toner!
De har længe bævet i min Sjæls Inderste;
men naar jeg har villet gribe dem og føie
dem sammen til Melodier, saa ere de altid
flygtede for mig – bestandig længere og læn-
gere – – – Dog nu har jeg dem og skal aldrig
glemme dem mere. – Ogsaa Dig, Anne –
ogsaa Dig forekommer det mig, som om jeg
længe har kjendt, var det endogsaa kun i
Drømme! – – Ha! hør – hører Du?
Anne
.
Stille! Stille! (Fjeldet lukker sig.)
Faksimile
115.
Chor

af usynlige Alfer.
( Fjeldet lukker sig under Choret.)
Anne

(kaster sig i Birks Arme.)
Johannes, Jo-
hannes, min Barndomsven!
Birk
.
(jublende.)
Anne! nu kjender jeg Dig
igjen! (De gaae til hver sin Side.)
Faksimile
116.
Nissen

(i Baggrunden.)
Solen rinder i Øst bag Li –
Midtsommernattens Spil er forbi!
O, Nissen var dog en lykkelig Mand,
Hvis I har Jer moret saa godt som han.
(Efterspillet hendøer lidt efter lidt.)

Faksimile
117.
Tredie Act.
(Haven udenfor Fru Bergs Huus. – Det er tid-
lig Morgen.)
Første Scene.
Paulsen (sidder sovende paa Trappen til Hoved-
bygningen.) Berg og Anne (spadsere frem
og tilbage i Forgrunden.)
Anne
.
Saa Du har hellerikke sovet roligt inat,
Bedstefader?
Berg
.
Nei, Barn! Jeg fik næsten ikke Søvn paa
mine Øine; bestandig maatte jeg tænke
paa denne Sag, som din salig Fader havde
paalagt mig at ordne – det var strax forin-
den han døde – – men nu er det Altsammen
Faksimile

118.

saa forvirret for mig igjen.
Anne
.
Ja men derfor skal Du ogsaa lade være at
gaae og gruble – – jeg er vis paa, at Du hu-
sker feil, Bedstefader! og – –
Berg
.
Nei nei, jeg gjør ikke! – og da Du igaar
fortalte mig, at – at – – hvad var det nu, som
skulde foregaae idag?
Anne
.
Julianes Forlovelse.
Berg
.
Forlovelse? Ja, ja – det er jo sandt! og saa
Skjødet paa Gaarden denne Gaard, som – – see,
da var det ligesom det blev mig klart, at jeg
maatte have Papirerne fat endnu idag. –
Men hvor skal jeg finde dem? – det veed
jeg ikke.
Faksimile
119.
Anne
.
Og derfor skal jeg og Bedstefader ogsaa være
saa gode ikke at tænke mere paa den Sag; –
nu ville vi snakke om andre Ting. – –
Tænk Dig, jeg havde de forunderligste Drøm-
me inat; jeg drømte, at jeg var oppe paa
Sancthanshaugen – der, hvor Du veed, at
vi saa tit gik sammen, dengang jeg
var liden – og hvor Du sad og fortalte
Eventyr.
Berg
.
Nu ja, det er ikke saa underligt, at Du
drømmer om Sankthanshaugen, for der
var Du jo baade seent og tidligt. Kan
Du mindes, dengang Du var falden i
Søvn deroppe, og – –
Anne
.
Nei; – var jeg?
Faksimile
120.
Berg
.
Mindes Du ikke det? – Aa nei, Du var jo
hellerikke saa gammel dengang, og fra de Da-
ge har jeg en bedre Hukommelse. Jo, seer
Du – Du havde trukket afsted med Noget, hvad
det nu var – et Signet eller noget Sligt, der
hørte din Fader til, og det havde Du kastet væk
deroppe. Din Fader skjændte, og Du græd – og
saa var Du gaaet derop for at lede. Der var
en Forskrækkelse i Huset – Ingen vidste, hvor
Du var bleven af – – men om Morgenen,
saa fandt vi Dig da endelig.
Anne
.
Ja, nu synes jeg nok, jeg skulde mindes
det. Men hør, Bedstefader! jeg troer be-
stemt, at jeg har gaaet i Søvne inat; som
Barn, veed <...> Du, gjorde jeg det tit; – og de
Drømme, jeg havde, vare saa besynderlige – –
Faksimile

121.

desuden – seer Du denne her – (tager en
gammel Nøgle frem.)
Jeg drømte, at jeg
sankede nogle store, gule Blomster deroppe,
og dem satte jeg her i min Kjole; men da
jeg vaagnede, fandt jeg istedetfor Blomster-
ne denne – (viser ham Nøglen.)
Berg
Men – men i Himlens Navn – det er jo – –
Anne
.
Hvad er det? – Hvad mener Du?
Berg
.
Den var det jo, Du havde kastet væk der-
oppe – jeg kjender den igjen – – det er Nøg-
len til den gamle Kiste! – Anne, Anne! nu
er Alt mig klart – der er de, der og intet
andet Sted. – Følg med mig!
Anne
.
Men Bedstefader, hvad er det dog?
Faksimile
122.
Berg
.
Barn, det er en Herrens Tilskikkelse! Jeg
havde ikke faaet Ro, dersom – – kom med! –
kom bare med!
(De gaae ind i Bjælkestuen.)
Anden Scene.
Paulsen (fremdeles sovende.) Birk (kommer
langsomt fra Baggrunden.)
Birk
.
Endnu kan jeg ikke forklare mig den-
ne Nats underlige Begivenheder. Det
har altsammen været en Drøm, derom
kan jeg vel neppe tvivle; men denne
Drøm har bragt Klarhed i mine forvir-
rede Barndomserindringer, og fremfor
Alt – jeg har gjenfundet hende – hende,
der dengang var saa kjær, og som nu
er mig det dobbelt, men som jeg dog
Faksimile

123.

maa give Slip paa.
Tredie Scene.
De Forrige. Jørgen (kommer frem paa
Trappen.) Senere Anne.
Jørgen
.
Ei, see der har vi dem jo begge to. – Paul-
sen! – naa, han snorker endnu! (han kom-
mer ned.)
Og Du? Du har vel allerede ud-
sovet!
Birk
.
Ja maaskee, – jeg veed ikke saa ret. – –
Men hvad gaar der af Paulsen?
Jørgen
.
Hvorledes det?
Birk
.
Jeg har siddet i en halv Søvn paa Bænken
derhenne indtil for en Timestid siden, og
fra den Tid har han ligget paa Trappen og
Faksimile

124.

vrøvlet det græsseligste Tøi om et Bal, om
Sancthanshaugen – om at han elskede – og
Gud veed, hvad det var.
Jørgen
.
(afsides.)
For Fanden! skulde han have rø-
bet Noget! (høit.) Aa, seer Du, det er ri-
meligviis hans gamle ulykkelige Incli-
nation – –
Birk
.
Nei vist ikke – den har han jo opgivet. –
Der stikker bestemt noget Andet under;
jeg hørte ham flere Gange tale om, at
her havde han fundet hende, og – –
Jørgen
.
Ja, jeg kan jo nok saa omtrent sige
Dig, hvad det er. (afsides.) Jeg maa finde
paa Noget! (høit.) Seer Du, det er Anne,
som – – –
Faksimile
125.
Birk
.
Anne! – – Aa nei vist! – det er umuligt!
Jørgen
.
(afsides.)
Han har bestemt Mistanke! (høit.)
Jo, jeg forsikkrer – jeg er næsten vis paa –
– – Men hvor var Du henne inat?
Birk
.
Paa Sankthanshaugen – troer jeg; forre-
sten skal jeg ikke kunne sige det med
Vished.
Jørgen
.
Hahaha! Du har nok seet lidt for dybt
i Punschglasset igaaraftes.
Birk
.
(halvt for sig selv.)
Det er Tingen – jeg har
seet for dybt.
Jørgen
.
Ja, kunde jeg ikke tænke det!
Faksimile
126.
Birk
.
Ikke i Punschglasset, men i mig selv – –
i mig selv har jeg seet tilbunds, Du! – Og
det er godt, at det kom dertil – det var paa
høi Tid; for ellers vilde det nok have gaaet
mig som hende, der drak af Guldhornet og
glemte Hjem og Skov og Dal og sig selv – –
Jørgen
.
Af Guldhornet? Hvad Fanden er det for ˹en˺ Hi-
storie, Du?
Birk
.
Aa, det kan være ligegyldigt! – – Vist er det,
at jeg nu gjennemskuer de Taager, der har
lagt sig foran mit Barndomsliv. Det er ik-
ke – som jeg hidtil har troet – Tiden eller Fra-
værelsen eller Sligt, der dyssede mig i Glem-
sel; det var det tomme, hjerneløse, men
blændende Liv derinde i Byen – det var
Faksimile

127.

ham derhenne – (peger paa Paulsen.) og hans
Kammerater, der trak mig ind i den
sminkede Skintilværelse, de selv friste. –
O, Du min Gud! havde jeg for to Aar si-
den vidst, hvad jeg nu véd!
(gaar ind i Haven tilvenstre.)
Jørgen
.
Jo saa min Sjæl maa han have mærket,
at Paulsen gjør Hanebeen, eller ogsaa har
han en Skrue løs. Jeg maa tage Paulsen
lidt i Skole for at faae Vished i Sagerne.
(ryster i ham.) Paulsen! – Paulsen! – saa
vaagn dog, Menneske!
Paulsen
.
(i Søvne.)
Løb, løb! Au, der er han!
Jørgen
.
Nu skal man see, at han ogsaa bliver
gal. (ryster ham atter.) Hører Du da ikke!
Faksimile

128.

Vaagn op! det er langt paa Dagen!
Paulsen
.
(Vaagnende.)
Aha! er det Dig!
Jørgen
.
Javist er det mig. – Hvordan er det fat
med Dig?
Paulsen
.
Aa, jeg har havt en forunderlig Nat! – –
Har I spist Frokost?
Jørgen
.
Nei, endnu ikke.
Paulsen
,
(vedblivende.)
En forunderlig Nat, rig paa
Farer og sælsomme Geschichter.
Jørgen
.
Ja, Du og Juliane sværmede jo i Maane-
skinnet.
Paulsen
.
Faksimile
129.
Ja, medens Du og Birk og I andre prosaiske
Mennesker laa i Dynerne, sad vi derude i
Naturens Skjød og iagttog Folkelivet. Jørgen!
Det er og dog vist og sandt, at den, der ikke
formaar saaledes at – at – vexle et poetisk
Øiekast med Livet, han lever kun halvt. Aa,
det var herligt! Tiden gik for os som et
Lyn.
Jørgen
.
Ja, især paa Hjemveien, efter hvad Juli-
ane har fortalt.
Paulsen
.
Aa jeg veed, hvad Du mener. Der kom
en drukken Bondetølper og brølte os noget
fælt Tøi ind i Øret, uden at vi havde no-
gen Anelse derom.
Jørgen
.
Og saa løb Du din Vei – ha, ha, ha!
Faksimile
130.
Paulsen
.
Løb? – Jeg løber aldrig – jeg gik hjemad –
i et noget hurtigere Tempo, det er sandt!
– – Men, hvor er Din Søster?
Jørgen
.
Min Søster?
Paulsen
.
Ja ja – vi bleve netop afbrudte igaar
paa det interessanteste Sted i vor Un-
derholdning, og jeg maa fortsætte – jeg
maa tilforladelig – (vil gaae ind.)
Jørgen
.
Nei hør, Paulsen! – – jeg maa sige Dig
Noget –
Paulsen
.
Ja veed Du hvad, igrunden har jeg og-
saa Noget at betro Dig. – – Jørgen! omfavn
mig – jeg bliver din Svoger!
Faksimile
131.
Jørgen
.
Aa, Du bliver vel Fanden heller!
Paulsen
.
Jo jo – tilforladelig, som jeg siger! – Der
mangler blot min Erklæring og hendes Ja.
Jørgen
.
Men hvem mener Du da, Menneske!
Er det Juliane –
Paulsen
.
Ja, hvem ellers? – Lad mig bare komme
ind – jeg maa absolut tale med hende.
Jørgen
.
Nu da, siden Du er reent spittergal,
saa nødes jeg til at indvie Dig i Noget,
som rigtignok skulde være en Hemme-
lighed. – Viid da –
Paulsen
.
Nu?
Faksimile
132.
Jørgen
,
(hviskende.)
Der er en Hage ved hende –
Paulsen
.
(farer tilbage.)
Menneske! hvad siger Du?
En Hale!! ˹– Det er anden Gang ˹No 2.˺ ˺
Jørgen
.
Vrøvl! – Jeg siger, der er en Hage ved hen-
de. – Kort og godt – hun er forlovet!
Paulsen
.
For-forlovet!
Jørgen
.
Forlovet med Birk; nu veed Du det!
Paulsen
.
Men Jørgen! kjæreste, bedste Ven! – Du ly-
ver da vel, vil jeg haabe!
Jørgen
.
Paulsen, vær en Mand og fat Dig! Det
er som jeg siger.
Faksimile
133.
Paulsen
.
Ha, nu troer jeg, jeg svimler! – – Men
saa maa han afstaae hende, han maa – –
Jørgen
.
Tys, tys! – er Du da forrykt!
Anne

(kommer ud af Bjælkehuset og gaar ind
i Haven tilvenstre.)
Paulsen
.
Jeg kan ikke opgive hende! – – Hvor er Birk?
Jeg maa have ham fat!
Jørgen
.
Men saa betænk Dig dog! – Du vækker jo Skan-
dale, og – er det en Maneer at opføre sig paa?
Paulsen
.
Ja, Du har godt ved at snakke – – Du har
ingen Idee om hvad det vil sige, den ene
Gang efter den anden at gaae Glip af sin
Faksimile

134.

første Kjærlighed. – Svar mig, hvor er han?
Jørgen
.
Nu vel da – derhenne etsteds langsmed
Veien! (peger mod Baggrunden. – Afsides.)
Der vil jeg haabe, at han ikke træffer ham.
Paulsen
.
Godt, saa maa jeg afsted! – Jørgen! Du
seer mig igjen som Din Svoger, eller og-
saa – aldrig!
Jørgen
.
Nei, jeg følger Dig, min Ven! jeg kan
ikke forsvare at lade Dig alene i Ulykken – –
Bi dog – bi dog!
(Paulsen gaar hurtig ud i Baggrunden;
Jørgen følger efter.)
Fjerde Scene.
Birk og Anne (komme fra venstre Side.)
Birk
.
Faksimile
135.
Ja, Du har Ret, der gives virkelig Ting, som
blive mere og mere ubegribelige, jo læn-
gere man tænker derpaa. – – Lad det nu
have været en Drøm eller en Indvirk-
ning af de gaadefulde Magter, der raade
i Skog og i Houg, – saa har jeg ialfald fun-
det min lille Legesøster igjen.
Anne
.
Og jeg min Legebroder. – Kom nu og
sæt Dig, Johannes! Du maa fortælle mig
Alt, hvad der er hændt Dig siden vi sidst
vare sammen – som Børn. (De sætte sig
paa Bænken tilhøire; hun betragter ham op-
mærksomt.)
Nu kan jeg næsten ikke forstaa,
at jeg ikke strax kjendte Dig igjen; og Du,
som jo kom her saa ofte – –
Birk
.
Det er ikke saa forunderligt. Jeg huskede
Faksimile

136.

vistnok, at min Fader fra og til tog mig
med til en fremmed Gaard, hvor der var
en liden Pige, som legede med mig – og
en gammel Mand, som fortalte os Eventyr;
men dengang var Altsammen her ander-
ledes – Hovedbygningen var ikke opført den-
gang, og Haven her var en Udmark – din
Fader var Enkemand, – – og efterat han
giftede sig anden Gang, kom jeg aldrig hid.
Anne

(sidder imidlertid beskjæftiget med at
binde en Blomsterbouket.)
Men hvorledes er det saa gaat Dig siden?
Birk
.
Det er snart fortalt! – Seer Du – –
Anne
.
Vent lidt! – Hvem troer Du skal have dis-
se Blomster?
Faksimile
137.
Birk
.
Ja, jeg veed ikke – –
Anne
.
Gjæt!
Birk
.
Maaskee jeg?
Anne
.
Ja, og veed Du hvorfor?
Birk
.
Nei!
Anne
.
Jo, for dersom Du havde saadanne Blom-
ster, saa veed jeg nok, hvem Du vilde
give dem til.
Birk
.
Nu da?
Anne
.
Til mig. – Vilde Du ikke?
Faksimile
138.
Birk
.
Jo – – jo vistnok, dersom ikke ellers Juliane –
Anne
,
(leende.)
Aa ja, Juliane – det er jo sandt!
Er det da ikke forunderligt, at jeg aldrig
kan erindre, at hun og Du ere forlove-
de? – – Kom nu, og lad mig sætte dem
i Knaphullet! (sætte Blomsterne i hans
Frakke.)
Hvad var det saa, Du skulde for-
tælle?
Birk
.
Seer Du, da min Fader døde, var jeg
knapt syv Aar gammel, og det viste sig
snart, at han saagodtsom Intet efterlod
mig. Min Faster inde i Christiania tog
sig derfor af mig, skjønt Gud skal vide, at
hun knapt havde mere, end hun selv
tiltrængte. Hun lod mig antage Navnet
Faksimile

139.

Birk, for det skulde nu klinge mere
bymæssigt; – jeg skal sige Dig, hun var
ikke fri for at være lidt forfængelig – naa,
det kommer ikke Sagen ved. Men det
vilde forresten have seet galt ud for
mig, dersom jeg ikke havde faaet Hjælp
fra en anden Kant – –
Anne
.
Hvorledes mener Du?
Birk
.
Der var en Anden, som understøttede
mig, indtil – din Fader døde.
Anne
.
Min Fader?
Birk
.
Ja din Fader – thi ham var det. Først
da han var død, erfarede jeg, hvem jeg havde
at takke for min Opdragelse, og dette forun-
Faksimile

140.

drede mig saameget mere, da jeg vidste,
at min Fader i sin sidste Levetid havde
staaet i et spændt Forhold til Berg paa
Grund af en Proces, de førte mod hinan-
den, og som min Fader tabte.
Anne
.
Men Alt dette har jeg ikke vidst et Ord
om, og hun – min Stedmoder – har aldrig
omtalt, at – – –
Birk
.
Jeg veed hellerikke, om hun kjender
Sammenhængen, skjønt jeg næsten skulde
formode det; – thi da hun for to Aar siden
opholdt sig Vinteren over i Christiania, og
jeg der traf sammen med hende, saa kom
hun mig imøde med den Forekommen-
hed, som fiintfølende Mennesker altid
vise den, der skylder dem Forbindtligheder
Faksimile

141.

uden at kunne gjengjælde dem. Og da
hun aldrig rørte ved den Sag, saa fandt
jeg det hellerikke passende at omtale den –
og saa – – (standser.)
Anne
.
Nu, hvad saa?
Birk
.
Jeg blev tilsidst som et Medlem af Fa-
milien, og saa var Juliane og jeg forlove-
de – (med Heftighed og halvt for sig selv.)
uden at jeg selv veed, hvorledes det egent-
lig gik til!
Anne
.
Og det kan Du tale om med et saa al-
vorligt Ansigt! – Fy, skam Dig dog! – – Du
skal være glad derover – for, seer Du, naar
vi komme i Svogerskab, saa kan vi for-
nye alle de gamle Erindringer og besøge
Faksimile

142.

alle de Steder, hvor vi legede som Børn. –
Birk
.
Men Anne, hvorledes kan vi det? – Vi
blive jo dog ikke sammen!
Anne
.
Nei, endnu ikke – det veed jeg nok; men
naar Du og Juliane ere gifte, saa – – Ja, nu
skal Du høre, hvorledes vi ville indrette os;
jeg kommer naturligviis i Besøg til Jer – –
Birk
.
I Besøg?
Anne
.
Ja, i Besøg. Anderledes kan nu den
Ting ikke ordnes. – Du kan vel vide, at
jeg ogsaa helst vilde blive sammen med
Dig for bestandig; men det tør vi nu
sletikke tænke paa – – Bedstefader maa
jo passes, og desuden – – Nei, det gaar al-
Faksimile

143.

drig an; men jeg skal komme i lange,
lange Besøg – det lover jeg!
Birk
.
Men hør, Anne!
Anne
.
Nei, nu er det Dig, der skal høre! – Jeg
vil sige Dig, hvorledes vi kunne indrette
os: Da nu hverken Du eller jeg ere
saadanne som Juliane – hun kalder det
at være poetisk, Du!
Birk
.
Naa, saa det er Juliane?
Anne
.
Javist! hun har selv sagt det. – Men da
nu vi to ikke ere det, saa ville vi leve
paa vor egen Viis – – saa sætte vi os hen for
os selv ligesom her og spørge hinanden:
«Kan Du huske dengang –?» og «Kan du min-
Faksimile

144.

des det?» og – – Men hvad fattes Dig? hvor-
for bliver Du saa alvorlig?
Birk
.
Anne! Du er et Barn! og, jeg nødes til
at sige Dig det, Alt hvad Du her taler om,
kan ikke lade sig gjøre.
Anne
.
Kan – kan ikke lade sig gjøre! – Hvad skal
det sige?
Birk
.
Nu vel da – siden en Forklaring er nød-
vendig – – Anne, Du er et Barn!
Anne
,
(leende.)
Nei men hvor kan Du nu
falde paa det? Jeg er jo over – –
Birk
.
I Sind og Tanke er Du det. Du er
opvoxet her – jeg kan næsten sige i Een-
Faksimile

145.

somhed, thi din Bedstefader har Intet kunnet
bidrage til at udvikle Dig; han har tvert-
imod holdt Dig tilbage i en Kreds af Ideer,
som maa gjøre Dig fremmed for den vir-
kelige Verden; – og din Stedmoder – nu
ja, hun har – som det synes – havt nok med
sig selv, og derfor – –
Anne

(reiser sig.)
Ah, er det saaledes! – nu for-
staar jeg – Du skammer Dig over mig.
Birk
.
Men hvor kan Du nu falde paa Sligt!
Anne
.
Jeg veed nok, at her paa Gaarden sige
Alle: «Anne er tosset – hun er gal» – Ja ja,
de havde maaskee Ret – indtil igaar, men
nu ikke længere! De tænkte, det var
Bedstefaders Eventyr; men jeg veed det
Faksimile

146.

bedre. – Det var Noget her – (lægger Haanden
paa Brystet.)
her indeni mig, som jeg
grublede og grundede over, men nu er
det forbi. Johannes! jeg lover Dig, at jeg
skal blive anderledes, hvis Du saa vil.
Birk
.
Du misforstaar mig, Anna! – Du mis-
forstaar mig! – – Jeg seer Dig jo helst saa-
ledes som Du er. – Men lad mig fort-
sætte; det er nødvendigt. Anne, Du har
mig kjær!
Anne
.
Ja det veed Gud jeg har – kan Du tvivle
derpaa!
Birk
.
Nei, og just fordi jeg ikke tvivler – – –
Du betænker ikke, at siden vor Barndom
er Forholdet mellem os forandret; jeg – jeg
Faksimile

147.

er forlovet, en Anden maa besidde den
første Plads i mit Hjerte – – og Du, Anne!
lad mig sige Dig det – –
Anne
.
Men alt dette veed jeg jo!
Birk
.
Du veed ikke, at Du – at Du elsker mig –
anderledes end en Broder!
Anne
,
(smilende.)
Anderledes end – (bliver
pludselig alvorlig og tilføier langsomt:)

anderledes end en Broder.
Birk
.
Du vil altsaa see, at jeg for din egen
Skyld – –
Anne
,
(hviskende, idet hun seer sig om.)
Ander-
ledes – – Johannes! siig mig – hvorledes el-
Faksimile

148.

sker Du Juliane?
Birk
.
Hvad mener Du?
Anne
,
(ængsteligt.)
Naar Du seer hende, er det
Dig da, som der staar i den gamle Vise:
«Og hvor Du træder med spæden Fod,
Der tykkes mig fæster Smaablomsten Rod,
Og hvor Du triner paa Toft og Tilje,
Der tykkes mig dufter baade Rose og Lilje.»
(Hun griber hans Haand.) Siig mig, Johan-
nes! er det saaledes?
Birk
,
(med bortvendt Ansigt.)
Ja – javist!
Anne
,
(med stigende Angst.)
Og naar hun taler
til Dig – naar hun seer paa Dig, saa ban-
ker dit Hjerte – stærkt – o, saa stærkt – –
Faksimile
149.
Birk
.
Ja, ja, saaledes er det!
Anne

(slipper hans Haand.)
Saa har Du nok Ret! –
(efter en Pause.) Jeg forekommer mig selv
som han, der vandrede i Søvne paa Fjeld-
tinden, og hvis Navn man raabte, saa at
han styrtede ned i Dybet. – Johannes, Du
skulde ikke – – (betragter ham et Øieblik
og gaar mod Baggrunden, men standser
og brister i Graad.)
Birk
.
Anne, kjære Anne! fat Dig dog – beroli-
ge Dig! – –
Anne

(tørrer Taarerne bort og siger med
stigende Heftighed.)
Rolig? – jeg er jo ro-
lig! Hvorfor skulde jeg ikke være det? – –
Faksimile

150.

Forresten – Du maa ikke tro, at det var An-
det end mit Spøg, hvad jeg før sagde Dig – –
jeg har ikke meent Noget dermed – hører
Du! Du skal ikke tro paa det – Du skal ik-
ke erindre det. – – Giv mig dem – (hun
tager Blomsterne fra ham; med frem-
brydende Taarer.)
Jeg tog Feil! det var
ikke Dig, som – – det var Bedstefader – –
(gaar hurtigt ind i Bjælkestuen.)
Birk
.
(Efter en Pause.)
Anne, Anne! – Det var
mig tungt, men jeg maatte jo – – og dog,
ifald jeg traadte tilbage, ifald jeg – – Det
var jo Moderen, der ledede det Hele; det
var hende, der gjorde det første Skridt,
og jeg – hahahaha! jeg svage, villieløse
Taabe! – – Men skulde jeg ikke nu have
Ret til at bryde overtvert? – og ifald jeg
Faksimile

151.

gjorde det? Hvad vilde man saa dømme om
mig? – Det er bekjendt nok, at Fru Bergs
Formuesomstændigheder ikke have forbedret
sig i den senere Tid – – tvertimod! og des-
uden den Taknemmelighed, jeg skylder
Familien! – – Nei, nei! jeg kan ikke – –
det maa gaa som det vil!
Femte Scene.
Birk. Fruen og Juliane (komme
ud fra Hovedbygningen.)
Fruen
.
Naa, see der har vi ham da endelig! Jeg
har næsten ikke faaet tale et Ord med Dem
endnu – – og da vore Gjæster allerede ven-
tes til Middag, saa – –
Birk
.
Allerede til Middag? – Ja, De har Ret! – –
Lad det skee saasnart som muligt!
Faksimile
152.
Juliane
.
(afsides.)
Min Gud, hvor han er bleven utaal-
modig!
Fruen
.
(smilende.)
Nu, det lader til, at De har
Hastværk. – Juliane er ikke nær saa heftig – –
Birk
.
Ikke det?
Juliane
.
Men Moder, hvor kan Du dog sige det?
Fruen
.
Nu nu, det er jo bare mit Spøg! – Men
kom, Birk! lad os tale lidt sammen om
vore Fremtidsplaner. – I unge Folk leve
nu kun for Kjærligheden og Øieblikket, og
tænke ikke paa den Dag imorgen.
(Fruen og Birk spadsere op og
ned tilvenstre.)
Faksimile
153.
Juliane
.
(for sig selv.)
Men hvor kan Paulsen være?
Jeg maa faae en Leilighed til at tilstaae
ham Alt – – jeg maa ialfald forberede ham;
thi faar han pludselig Sammenhængen at
vide, saa skeer der en Ulykke, det er jeg
vis paa! – – Og Birk! han er jo ogsaa ble-
ven saa lidenskabelig – – hvis jeg hævede
Forbindelsen, eller blot forlangte Udsættelse –
det vilde være at dræbe ham. – Gud bevare
mig! hvor fælt det er saaledes at kjæmpe
mellem Pligt og <...> Tilbøielighed!
Sjette Scene.
De Forrige. Jørgen (kommer hurtigt
fra Baggrunden.)
Jørgen
,
(hviskende til Juliane.)
Har ikke Paulsen
været her?
Faksimile
154.
Juliane
.
Her? Nei! – Hvad er paafærde?
Jørgen
.
Han er som besat – – Du har gjort ham
reent ør i Hovedet, og han vil strax ud
med en Erklæring.
Juliane
.
Nu?
Jørgen
.
Hvad skulde jeg vel gjøre? – Jeg sagde
ham ligeud, at Du allerede var forlovet
og – – –
Juliane
.
Og saa?
Jørgen
.
Ja, saa blev han reent gal; han vilde ha-
ve fat i Birk og løb henover Veien for at
finde ham – jeg efter, – men han havde
Faksimile

155.

faaet et Forspring, og jeg tabte ham af
Sigte.
Juliane
.
Min Gud, kunde jeg ikke tænke, at der
vilde skee en Ulykke! – Hvis han faar fat
paa Birk, saa – –
Jørgen
.
Ja, det maa for enhver Priis forhindres!
Juliane
.
Men det var ogsaa uforsigtigt af Dig saa
ligefrem at tilstaae – –
Jørgen
.
Ja men hvad skulde jeg gjøre?
Syvende Scene.
De Forrige. Berg og Anne (komme fra
Bjælkehuset.)
Fruen
.
(afsides.)
Min Gud! hvad skal det sige? – hvad
Faksimile

156.

vil han?
Juliane
.
Bedstefader herude!
Birk
.
Jeg kjender ham igjen – Træk for Træk!
Berg
.
Ja, det er rigtignok første Gang i de se-
nere Aar, at jeg drister mig hid, naar
der er Nogen herude; men idag maatte
jeg – – – nei bliv, Anne! bliv! – hvad gaar
der af Dig, at Du ikke vil følge din Bedste-
fader? – (Nærmer sig.) Der skal holdes
Forlovelse her, hører jeg!
Fruen
.
Ja, saa havde jeg tænkt.
Berg
.
Og saa har I isinde at skjænke Gaarden
Birkedal til de unge Folk!
Faksimile
157.
Birk
.
Hvad! Gaarden – til mig? – (afsides.) O, det
er disse Velgjerninger, som gjøre mig ulyk-
kelig.
Fruen
.
(til Berg.)
Naa saa De er vidende derom? –
Det er da vel Anne, kan jeg tænke, som – –
Berg
,
(med hævet Stemme.)
Det er Anne, som
underretter den gamle Mand om, hvad
der foregaar i hans Søns Huus. – I mener
vel, at dette her ikke kommer ham ved – –
Fruen
.
Ja, jeg havde rigtignok troet – –
Berg
.
Men det gjør det dog paa en vis Maade.
Seer I, <...> Mo'er – (han tager nogle gamle
Papirer frem.)
Faksimile
158.
Juliane
,
(til Jørgen.)
Uf, hvor han er ordinær – – han
kalder ˹min˺ Moder ˹for˺ Mo'er.
Fruen
.
Nu, hvad er det?
Berg
.
Seer I, disse Papirer har min Søn, Jer
salig Mand, overdraget mig at levere – –
Fruen
.
Godt, godt! Giv mig dem da!
Berg
.
Nei – ikke til Jer – de tilhøre Sønnen af
Gaardens forrige Eier – –
Birk
.
Hvad! De tilhøre – –
Berg
.
Og ifald han lever og vi kan faae ham
opspurgt –
Faksimile
159.
Birk
.
Men det er jo mig!
Berg
.
Dig! – Er Du – –
Birk
.
Javist er jeg – – Bedstefader, lad mig endnu
kalde dem saaledes – kjender De mig ikke
igjen? – – Mindes De ikke fra gamle Dage,
hvor ofte jeg kom hid med min Fader – –
Berg
.
Med <...> Arne – – ja, ja, nu mindes jeg – –
ja, det var dengang, min Søn levede;
men saa blev det anderledes her, saa kom
der fremmede Folk til Gaarden, og – –
Fruen
,
(peger paa Birk.)
For ham ere vi ialfald
ikke fremmede – det maa De kunne
indsee. –
Faksimile
160.
Berg
.
Nei, jeg skjønner nok – – – Saa det er alt-
saa med Arnes Søn, at I vil gifte Jer Dat-
ter? –
Fruen
.
Ja, det har jeg aldrig lagt Dølgsmaal paa.
Men da nu Papirerne vel ere overflødige –
saa – – (hun vil tage dem.)
Birk
.
O nei, jeg maa dog see, hvad de indehol-
de! (tager dem og læser.)
Fruen
.
(afsides.)
Min Gud! ifald de var der al-
lesammen!
Berg
.
Men, Anne! Du har jo ikke fortalt mig
et Ord om, at det var ham.
Anne
.
Faksimile
161.
Jeg vidste det jo ogsaa først igaar –
(De tale hviskende sammen.)
Birk
.
(afsides.)
Nei, men kan dette være muligt!
Juliane
.
(til Fruen.)
Moder, hvad er det dog for Papirer?
Fruen
,
(i ængstelig Spænding.)
Aa, hvad veed jeg det!
Gamle Familiedocumenter, kan jeg tænke. –
Det er uforsvarligt at bringe ham Sligt idag.
Birk
.
Saa det har altsaa været Grunden til disse
Velgjerninger – denne Forekommenhed! – –
(hviskende med Bitterhed til Fruen.) De gjæt-
ter naturligviis ikke, hvad disse Papirer
indeholde?
Fruen
.
Jeg? Nei, hvor skulde jeg kunne – –
Faksimile
162.
Birk
.
(som før.)
Nei naturligviis! Hvor skulde
De kunne gjætte, at hvis disse Documenter
vare komne for Dagen, dengang De førte Pro-
cessen med min Fader, saa vilde Birkedal
idag have været min, uden at jeg behøvede
at modtage den som Gave af Dem.
Fruen
.
Men jeg forstaar ikke – –
Birk
.
Virkelig ikke? Nu vel, jeg troer Dem, og
skal stræbe at forklare Dem Sammenhængen.
Hvorledes disse Papirer ere komne i Deres
Hænder – veed jeg ikke; jeg veed, at Berg
var Deres Procurator og – som man sagde –
Deres Frier tillige; nu – under slige Om-
stændigheder er det vanskeligt at afslaae en
eller anden Smaatjeneste, naar en saa-
Faksimile

163.

dan forlanges – – – at Berg fik disse Papirer
i sit Værge – er ganske naturligt – han maat-
te jo kjende Sagens skjulte Sider, og –
Fruen
.
Og De troer altsaa – –
Birk
.
Jeg siger kun, saadan kan det forklares – –
Intet videre, Frue! intet videre! – Over
Bergs Forhold vil jeg ingen Bemærkninger
gjøre; han vandt Processen for Dem – og
kort efter gav De ham Deres Haand.
Fruen
.
Men Birk!
Birk
.
Ja, De maa tillade mig at tale ud! – –
Det er – som jeg mærker – første Gang, at vi
to tale aabenhjertigt sammen – – thi og-
saa jeg har skjult Noget for Dem. – Viid
Faksimile

164.

da, at Deres afdøde Mand har paa en vis
Maade gjort sin Uret god igjen. Det er
ham, jeg har at takke for min Opdragelse,
min Underviisning.
Fruen
.
Har han – –
Birk
.
Han har understøttet mig, og indtil
idag har jeg været uvidende om de sande
Bevæggrunde. – Om Motiverne til Deres
Forekommenhed, Frue! er jeg endnu ikke
paa det Rene; jeg veed ikke, om en vis
indre, bebreidende Stemme eller Frygten
for at disse Papirer ikke skulde være saa gan-
ske tilintetgjorte, som Berg maaskee har
forsikkret Dem – – jeg veed ikke, siger jeg,
hvilket af dette, der har ledet Dem! Men
nu maa vort Mellemværende opgjøres.
Faksimile
165.
Fruen
.
Min Gud, Birk! De vil da vel ikke – –
Birk
.
Gjøre Brug af disse Papirer? Nei vær De
ganske rolig. – – Det glæder mig forresten, at
Berg heller ikke har næret nogen Frygt i
saa Henseende; thi ellers havde han neppe
vovet at lette sin Samvittighed ved at over-
give dem i mine Hænder.
Fruen
.
Men hvad er da Deres Hensigt?
Birk
.
For det Første at berolige Dem med Hen-
syn til dette her. (Han river Papirerne
istykker og rækker hende Dem.)
Og dernæst –
Fruen
.
Nu?
Birk
.
Faksimile
166.
Dernæst løser jeg ethvert Baand mellem os.
Fruen
.
De vil altsaa –? De mener – – Juliane – –
Birk
.
Ganske rigtigt! Jeg ægter hende ikke!
Fruen
.
Og De betænker ikke hendes Rygte? Vi
ville komme i Folkemunde – –
Birk
.
Det indseer jeg dog ikke; Forlovelsen er
jo endnu en Hemmelighed. – Jeg har nu
først lært Juliane at kjende, og jeg er kom-
men til den Erfaring, at Ingen af os vil
blive lykkelig ved hinanden. Desuden –
(med Eftertryk.) jeg behøver vel ikke at min-
de Dem om, hvad Andeel De har i vor
Forlovelse, og – –
Fruen
.
Faksimile

167.

(hurtigt.)
Det er nok – det er nok! – naar
det endelig maa saa være. Men Taushed
venter jeg af Dem, Taushed i alle Henseen-
der – –
Birk
.
Det kan De stole paa – – denne Sag bliver
mellem os. (afsides.) Ha, endelig er jeg da
fri! – –
Juliane
.
Men, Moder, hvad er der i Gjære?
Fruen
.
Stille Barn! – Fat Dig! det er muligt, at
her ikke bliver nogen Forlovelse af idag.
Juliane
.
Ingen Forlovelse? Men Gudbevares, hvad
skal det sige?
Jørgen

(sagte til Juliane.)
Paulsen maa have røbet
Faksimile

168.

sig – det er klart! – (til Fruen.) Men hvad
komme Papirerne den Sag ved?
Fruen
.
Ei, Papirerne komme jo ikke Sagen ved –
det er Familieaffærer, gamle Documenter.
Ottende Scene.
De Forrige. Paulsen (kommer fra Bag-
grunden.)
Paulsen
.
Naa, endelig træffer jeg ham da!
Birk
{.} (afsides.)
Hvad fattes ham? Skulde det virkelig være
Anne, som – –
Paulsen
.
Hør, Birk! To Ord under fire Øine! Jeg
har gjennemskuet Dig – jeg veed, hvem Du
elsker – – din Hemmelighed – –
Birk
.
Faksimile
169.
Menneske, hvoraf veed Du – – (afsides.) Jør-
gen havde altsaa Ret!
Paulsen
.
Ligemeget! Men ogsaa jeg elsker hende – –
jeg er reent sterbens, og Du maa afstaae
hende! – –
Birk
.
Afstaae! Hvad mener Du?
Paulsen
.
Som jeg siger – jeg har ældre Rettigheder.
Birk
.
Har Du?
Paulsen
.
Ja, det veed Gud, jeg har! Jeg har traadt
hende paa Foden – det har ikke Du! jeg har væ-
ret ulykkelig i lange Aar for den Sags Skyld –
det har Du heller ikke!
Birk
.
Faksimile
170.
Men jeg begriber ikke et Ord! – Hvem taler
Du da om?
Paulsen
.
Om Juliane naturligviis – hvem ellers?
Birk
.
Og det er hende, som – –
Paulsen
.
Ja vel, ja vel!
Fruen
.
(til ˹Juliane˺ Jørgen .)
Nu ryger Hemmeligheden i Lyset!
Jørgen ˹Juliane˺
.
Den er jo alt fløiten!
Birk
.
(til Jørgen.)
Men Du sagde jo, at det var Anne –
Jørgen
,
(forvirret.)
Ja ja – jeg sagde – for jeg troede – –
jeg havde ingen Idee om – –
Paulsen
.
Faksimile

171.

(til Birk.)
Jeg siger Dig, Du maa – ellers
vil der skee en Ulykke!
Birk
,
(med hævet Stemme.)
Paulsen! Du tager
feil; jeg er ikke forlovet med Jomfru Ju-
liane.
Juliane
.
(til Fruen.)
Gud! saa er det altsaa reent
forbi mellem os!
Fruen
.
Ti stille!
Paulsen
.
Ikke – ikke forlovet! Hvad skal det sige?
Birk
.
Som jeg siger.
Paulsen
.
Men Gud bevare mig! Du fortalte jo – –
Jørgen
.
Faksimile
172.
Ja jeg vidste tilforladelig ikke – eller ret-
tere sagt – det var – hahaha! det var mit
Spøg – – bare for at sætte lidt Skræk i Dig.
Paulsen
.
Naa, Tak skal Du have! (gaar hen til Ju-
liane.)
Juliane! altsaa er jeg dog din ene-
ste Kjærlighed, ligesom jeg var din første!
Juliane

(rækker ham begge Hænder.)
Min Ven!
Fruen
.
Men, Hr: Paulsen! hvorledes skal jeg forstaa
dette?
Jørgen
.
(gjør Miner til ham.)
Ja, Du glemmer
nok Erklæringen.
Paulsen
.
Nei vist ikke – den er allerede gjort – –
igaaraftes paa Sancthanshaugen.
Faksimile
173.
Juliane
.
(forvirret.)
Ja, nei – det vil da sige – ikke
saa ligefrem – (til Birk.) De maa ikke tro – –
Jørgen
.
(afsides.)
Den Fandens Sladderhank!
Birk
,
(sagte til Jørgen.)
Aha, hænger det saaledes
sammen! – Allerede igaar vare Juliane
og Paulsen enige – – nu! saa begriber jeg nok,
hvorfor det skulde være Anne, som –
Jørgen
.
Tys, tys! jeg beer Dig!
Birk
.
Naa, vær Du kun rolig!
Paulsen
.
Men hvor er altsaa denne gaadefulde
Kjæreste, som Du forstaar saa godt at for-
vare?
Faksimile
174.
Birk
.
Kjæreste! Hvad mener Du?
Paulsen
.
Ja, for forlovet er Du jo – det tilstod Du. –
Naa, hvor er hun? – Herud med Sproget!
Birk
.
Nu vel da – her! her staar hun! (peger
paa Anne.)
Alle
.
Anne!
Anne
.
Gud, hvad skal det sige!
Juliane
,
(afsides.)
Hvilken Selvopoffrelse!
Berg
.
Anne? – – Er det hende – –
Birk
.
Ja netop! Forlovelsen har været hem-
Faksimile

175.

melig i Ordets egentligste Forstand; men
Fru Berg og Svigerinde Juliane og Svoger
Jørgen og jeg – vi forstaae jo godt ogsaa at
bevare Hemmeligheder; ikke sandt?
Fruen
.
Ja, det haaber jeg.
Berg
.
Men, Anne, hvorfor har Du aldrig sagt
mig – –
Anne
,
(hviskende.)
Gud, Bedstefader! jeg veed jo
selv Intet.
Birk
.
(hviskende.)
Ja Anne, Du seer jeg gjorde
ligesom Paulsen – jeg sprang ogsaa over Er-
klæringen. Hvorledes er Du tilsinds?
Anne
.
Johannes! Du veed jo – – Du veed det,
Faksimile

176.

Du veed!
Paulsen
.
Men det er dog en behagelig Situation at
være forlovet! – det er ligesom alle de gaa-
defulde Modsigelser i Tilværelsen opløste sig
i en – en – – lad mig kalde det en Duft!
da først forstaae vi, hvorfor vi leve.
Jørgen
.
Men Dine Theorier om Kjærligheden maa
Du nu give Løbepas!
Paulsen
.
Mine Theorier? Aldrig i Evighed; men
jeg lader være at anvende dem, det for-
staar sig. I Forlibelsestiden tager man
Kjærligheden theoretisk; – Forlovelse derimod
og Ægteskab – seer I, det er praktiske Forholde, –
og i det Praktiske veed man nok, strække
ikke altid Theorierne til.
Faksimile
177.
Fruen
.
Men hvorom Alting er, saa faa vi idag
to Forlovelser at offentliggjøre istedetfor
een.
Jørgen
,
(leende.)
Og derfor kan vi takke Paulsens
brændbare Hjerte.
Birk
,
(med et Blik paa Anne.)
Nei, derfor
kan vi takke de gamle Erindringer!
Anne

(kaster sig i hans Arme.)
Johannes!
Birk
.
Anne!
Paulsen

(smægtende til Juliane.)
Gamle Erin-
dringer!
Juliane
.
Faksimile
178.
Julian!
Paulsen
.
Juliane!
(De omfavne og kysse hinanden.)

Forklaringer

Tegnforklaring inn her